Lær engelsk i St. Julians, Malta

GO - sprogrejse (17-20 år)​

​Ud over at være en ”sol, strand og sand”-destination tilbyder Malta et stort udvalg af oplevelsesaktiviteter. Øens rige historie ses i den unikke arkitektoniske arv. Bygningerne, paladserne, katedralerne og de forhistoriske templer gør et besøg på Malta til en meget udbytterig oplevelse. Ud over den rige historie og kultur tilbyder Malta solskin og krystalklart vand og er det perfekte sted at dyrke udendørsaktiviteter som tennis, sejlsport, windsurfing, dykning og vandsport.

Malta er generelt en meget populær feriedestination, og St. Julians udgør øens festlige og livlige midtpunkt. Især for aldersgruppen 17-19 og starten af 20'erne udgør denne by en dynamisk base for både sprogkurser, strandaktiviteter, shopping, caféer, restauranter og et notorisk natteliv. Netop pga. de meget festprægede omgivelser anbefales dette sprogrejseprogram til selvstændige unge, som kan håndtere frihed under ansvar og som er interesserede i en sprogrejse med både seriøs undervisning i dagtimerne og omgivelser med festlige aktiviteter om aftenen.

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

​​

Sprogskolen

Sprogskolen er en af de mest anerkendte på Malta, og den tilbyder en lang række flotte faciliteter, som egner sig perfekt til unge mennesker. Sprogskolen er beliggende i St. Julians, byen med alle diskotekerne, lækker lille badestrand og gode shoppingmuligheder.​ Der vil være en shuttle-service inkluderet, som kører dagligt mellem hotellet, hvor de fleste af eleverne bor, og sprogskolen i St Julians (turen tager ca 10-15 min.). 

På sprogskolen er der elever fra hele verden, så der er gode chancer for at øve dit engelsk rigtig meget i disse omgivelser.

Undervisningen

Undervisningen i St. Julians er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. 

Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau. På sprogrejsen til St Julians vil du modtage 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge.

Undervisningen vil foregå om eftermiddagen, da denne aldersgruppe sædvanligvis nyder nattelivet og kommer sent i seng. Derfor har skolen valgt at undervisningen for denne aldersgruppe foregår om eftermiddagen.​

Indlogering og forplejning

De fleste elever bliver indlogeret på det lækre SaliniResortHotel**** som er beliggende i naturskønne omgivelser ca. 10-15 min. transport fra hovedskolen i St. Julians. Store dele af hotellet bliver i sommerperioden brugt til sprogskoleelever, og derfor er der et godt studieliv på hotellet. Hotellet er bestående af 208 værelser, og det er beliggende på det nordlige Malta, tæt ved Salina Bay. Fra hotellet er der udsigt over det smukke maltesiske landskab til den ene side og til den anden side det azurblå hav.

Nogle elever bliver indlogeret på et andet lækkert hotel i St. Julians by, dvs. med gåafstand fra skolen. Vi kan ikke garantere hvilket hotel man bliver indlogeret på, men det vil uanset hvad være sammen med andre unge fra samme program, og standarden er den samme på begge hoteller.

Du vil blive indlogeret i et 3-4-sengsværelse med internationale studerende af samme køn og aldersgruppe som dig selv. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde (af samme køn), kan I anmode om at blive indlogeret på samme værelse.

Der er halvpension inkluderet. Du vil få serveret morgenmad og aftensmad i hotellets cafeteria​.

Aktiviteter og ekskursioner​

​Der vil være inkluderet en bred vifte af sociale aktiviteter og ekskursioner, som fx velkomstfest, Medina-tur, Valletta-tur, strandtur, havnerundfart og meget mere.

De fleste aftener vil der ligeledes være inkluderet en lang række spændende sociale aktiviteter, som fx velkomstfest, bowling, strandfest osv.

Regler og opsyn

Denne sprogrejse er egnet til selvstændige unge, som kan håndtere frihed under ansvar. De unge betragtes som voksne på dette program, og der er ikke restriktioner for hvornår de skal være hjemme eller ift. indtagelse af alkohol. De unge er frit stillet til at gå ud om aftenen, men forventes at deltage i al undervisning om dagen.

Aktiviteter og ekskursioner er ikke obligatoriske, men man skal give sin gruppeleder besked, hvis man ikke deltager i en aktivitet/ekskursion.

Transfer-service

Ved ankomst til Malta Lufthavn vil du blive afhentet af én fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til dit hotel og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse.

I sprogrejsen til St. Julians er følgende inkluderet​

  • Eurostudy International's service før, under og efter sprogrejsen​
  • Retur transferservice fra/til Malta Lufthavn ​

  • Indlogering på kollegium/hotel i flersengsværelse med halvpension​

  • Niveautest ved ankomst

  • ​Undervisningsmaterialer​

  • 20 engelsklektioner á 45 minutter om eftermiddagen pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser​

  • Eftermiddags- og aftenaktiviteter ​

  • Kursusbevis ved afslutning​

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 15-20 år under programtypen GO. For unge i alderen 8-17 år er der flere valgmuligheder under programtypen Young.

Adresse

Amager Strandvej 392, 3. tv 

​2770 Kastrup

Kontakt info

Tlf.: 56 71 65 66

E-mail: eurostudy@eurostudy.dk