Sprogskolen i Berlin, Tyskland
Skolen er ideel for den studerende, som ønsker at lære tysk samtidig med at bo i et af Berlins mest moderne kvarterer - Prenzlauer Berg. Sprogskolen er beliggende omgivet af små caféer, hyggelige små butikker, heriblandt mange design- og secondhand-butikker. Her er kun en kort gåtur til den berømte “Mauer Park”, hvor man kan opleve et stort stykke af Berlinmuren i trendy og kreative omgivelser.
Sprogskolen er én af de mest anerkendte og smukkeste sprogskoler i Berlin, og dens campus dækker et område på over 9000m2 med 50 kollegielejligheder, 40 klasseværelser, lounge, restauranter, kantine og en skøn have, der er perfekt til afslapning mellem undervisningen og aktiviteterne.
På sprogskolen er der elever fra hele verden, så der er gode chancer for at øve dit engelsk rigtig meget i disse omgivelser.
Undervisningen
Sprogkurset i tysk i Berlin, Tyskland er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.
Den første kursusdag vil dit tyskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.
På denne sprogrejse er der inkluderet et sprogkusus med 20 tysklektioner á 45 minutter pr. uge. Undervisningen kan finde sted både formiddag og eftermiddag. Undervisningsmaterialer er inkluderet.
Obs: Vær opmærksom på at man på denne sprogrejse ikke må være absolut begynder i tysk, dvs. man skal have haft tysk i skolen i mindst ét år forud for rejsen.
Indlogering og forplejning
På denne sprogrejse er der to former for indlogering at vælge mellem afhængigt af ledighed:
(1) Flersengsværelse på sprogskolens on-campus kollegium
(2) 2-sengsværelse på hostel ved siden af sprogskolen
Begge værelsestyper er med eget badeværelse. Du vil dele værelse med andre internationale studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge) af samme køn og aldersgruppe som dig selv.
Der er halvpension inkluderet. Det betyder at du vil få morgen- og aftensmad serveret i sprogskolens cafeteria.