Processen fra tilmelding til afrejse

Herunder fremgår det, hvordan processen fra tilmelding til afrejse cirka forløber. Det er lidt forskelligt, hvilke dokumenter de forskellige sprogskoler kræver udfyldt, og det varierer også, hvad man modtager af info fra skolerne. 

Samlet set er det en forholdsvis nem og hurtig proces – og har du spørgsmål undervejs, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

​​

​​

1. ​Tilmelding ​+ betaling af​ depositum

2. Vi anmoder om booking hos sprogskolen, så snart vi har modtaget både tilmelding og depositum fra dig

Herefter går der typisk 1-5 dage før:

3. Vi sender en mail med bookingbekræftelse til dig med:

  • ​​​Evt. flytilbud ELLER info om hvor du skal bestille fly til og i hvilket tidsrum
  • Bookingbekræftelse fra sprogskolen
  • Faktura (bemærk: beløbet for afbestillingsforsikring skal betales inden for 5 dage, mens resten af fakturabeløbet forfalder 8 uger før afrejse. Læs om forsikring her)
  • Evt. info fra sprogskolen
  • Evt. formularer som skal udfyldes til sprogskolen

4. I perioden efter du har modtaget bookingbekræftelse, og før du modtager rejsebevis, skal du være opmærksom på følgende:

​​

  • ​Hvis du får flytilbud fra os, skal vi ofte vide om du ønsker billetten (samt modtage betaling for denne) samme dag eller dagen efter, da vi ikke kan holde på billetten i længere tid.
  • Hvis du selv bestiller fly (eller tog/bus), skal du sende en kopi af billetten (pr. e-mail) til os snarest muligt og senest 4 uger før afrejse.
  • Husk at udfylde og sende eventuelle formularer fra sprogskolen til os snarest muligt og senest 4 uger før afrejse.
  • Hvis du har bestilt og betalt for rejseforsikring og/eller afbestillingsforsikring gennem os, vil du modtage info fra Dansk Rejseforsikring inden din afrejse. Du kan også læse mere om disse forsikringer her.
  • Husk at betale din slutfaktura inden forfaldsdatoen, som enten er 8 uger før afrejse eller med det samme, hvis man tilmelder sig inden for 8 uger før afrejse.

5. Cirka 2 uger inden afrejse modtager du en sidste mail fra os med dit rejsebevis, inkl.:

  • Transfer-bekræftelse (hvis du skal have transfer-service)
  • Evt. bekræftelse på indlogering (fx info om din værtsfamilie)
  • Evt. sidste oplysninger fra sprogskolen inden opholdet

​​... og herefter er der blot tilbage at ønske dig en fantastisk spændende og udbytterig sprogrejse!

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info