Programinfo: New York, Bronxville

GO: 16+

Opdag New York! En af de mest spændende, fascinerende og energiske steder på jorden, og den perfekte ramme for en sprogrejse.​​ New York er bestående af fem bydele, der hver især udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med over 8,3 millioner indbyggere på et område på 830 km2 har New York den næststørste befolkningstæthed i Nordamerika.​​

Dette program giver unge over 16 år en fantastisk chance for at opleve hvordan det er at bo og studere i New York. Man indlogeres på det smukke Concordia University i Bronxville, som er en sikker og mere rolig by nord for New York, dog kun 30 min. med tog til Grand Central Station på Manhattan. Bronxville er et rigtig godt valg til de unge, der ønsker at opleve New York, men samtidigt være indlogeret i mere sikre omgivelser. Der vil være en del frihed, dog med lidt restriktioner for dem der er under 18 år. De fleste deltagere er mellem 16-22 år. Dette program er derfor egnet selvstændige, ansvarlige unge med masser af eventyrlyst, som ønsker visse faste rammer, men også frihed til at lave ting på egen hånd.

Se kort, fakta og mere info om New York her.

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

​​

Sprogskolen

Du bliver undervist på det anerkendte Concordia University i Bronxville, New York. Kollegieværelser og klasselokaler er samme sted, og derudover har skolen en stor kantine, student lounge, auditorier, indendørs basketballbane, sportshal, beach volleyball-bane, vaskefaciliteter, og wifi. Det centrale New York er kun 30 min. væk, så der er rig mulighed for at opleve byen ifm. ekskursioner. På sprogskolen er der elever fra hele verden, så der er gode chancer for at øve sproget rigtig meget i disse omgivelser.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i New York er af højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring. Der vil være fokus på Amerikansk kultur, især historie, politik og social økonomi i New York og resten af USA. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau. I New York vil du modtage 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser med max 15 elever pr. klasse.

Indlogering og forplejning

Du vil blive indlogeret på skolens on-campus kollegium i dobbeltværelse med delt badeværelse (ca. 7 elever per badeværelse). Som udgangspunkt bliver man placeret sammen med en jævnaldrende af samme køn og fra et andet land.

Bemærk, at der skal betales et sikkerhedsdepositum på $200 ved ankomst, som tilbagebetales ved afrejse, hvis intet er gået i stykker.

Der er halvpension inkluderet i prisen, som består af morgenmad og frokost ELLER aftensmad. Du vil få serveret dine måltider i kollegiets kantine. Frokost og aftensmad vil som regel bestå af varm mad. Er du vegetar eller har andre særlige behov til diæt, bedes du angive dette i kommentarfeltet på din tilmelding.

ESTA-ansøgning

​Hvad angår indrejse i USA, vil det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, da sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 45 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette link.

​Aktiviteter og ekskursioner​

Alle deltagere får et rejsekort (inkluderet i prisen) til New York, så der er rig mulighed for at komme rundt med både tog og metro så du kan nå at se en masse i løbet af dette ophold. Der er dog også inkluderet et aktivitets- og ekskursionsprogram, således at du også vil have mulighed for at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter sammen med de andre deltagere. Ekskursionerne kan fx gå til Statue of Liberty, Empire State Building and Times Square, Madame Tussauds Wax Museum, Manhattan River Cruise, Central Park eller The Metropolitan Museum of Art. Derudover er det også muligt at tilkøbe flere aktiviteter efter ankomst.

Regler og opsyn

Programmet er egnet for selvstændige og ansvarlige unge, som ​kan håndtere frihed under ansvar. Det er ikke obligatorisk at deltage i de udbudte aktiviteter, og de unge har frihed til at tage rundt i New York på egen hånd, hvis de ønsker det. Der er dog 24 timers opsyn på kollegiet og man kan få kontakt med personalet til enhver tid. For unge under 18 år, kræves det dog at de altid færdes i grupper på mindst 2-3 personer, når de går ud, samt at de er hjemme senest kl. 22.30.​

Transfer-service

Transfer kan tilkøbes fra/til New York JFK, Newark eller La Guardia, hvor du vil blive afhentet af én fra sprogskolens personale som vil transportere dig til sprogskolen. Ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Ønskes transfer-service skal dette vælges på prisberegneren/tilmeldingen

I sprogrejsen til New York er følgende inkluderet:

  • ​20 engelsklektioner per uge
  • ​Indlogering i et dobbeltværelse med halvpension (morgenmad og frokost ELLER aftensmad)
  • ​Ugentligt rejsekort til tog NYC metro
  • ​1 heldags og 1 halvdags ekskursion per uge
  • ​2 sociale on-campus aktiviteter per uge

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 16-20 år under programtypen GO. For unge i alderen 8-17 år er der flere valgmuligheder under programtypen Young.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info