Hvilke programtyper tilbyder vi i York
- 50+ (se programinfo her)
York - Middelalderbyen der betager enhver.
York er en af de mest populære destinationer når folk vælger en sprogrejse til England. York spillede en meget vigtig rolle for romerne, sakserne, vikingerne og normannerne. Senere i historien blev York en kort årrække Englands hovedstad, og byen bliver stadig den dag i dag omtalt som ”Englands nordlige hovedstad”. Byen er smukt beliggende omgivet af imponerende middelalder mure, og det historiske centrum er domineret af den imponerende gotiske katedral, som er den største af sin slags i Nordeuropa.
I dag er York en levende universitetsby, pakket med restauranter, cafeér, butikker, og alt er beliggende i gåafstand fra sprogskolen. Byen byder desuden på en lang række teatre, biografer og spændende spillesteder. York er en fantastisk hyggelig destination, især hvis man har interesse for kultur, kunst og historie.
Sprogskolen i York
Sprogskolen i York, er én af de mest anerkendte sprogskoler i det nordlige England, og den har en lang række internationale og nationale anerkendelser bag sig. Skolen har mere end 50 års erfaring i undervisning af studerende fra hele verden, og man sætter her en ære i at have fokus på hver enkelt elev.
Sprogskolen er beliggende i et hyggeligt villakvarter i York og med kort afstand til det historiske centrum. Skolen har rummelige, veludstyrede undervisningslokaler, auditorium, bibliotek, computerrum, fællesrum, udestuer, café og gratis Wi-Fi adgang.
Programinfo og tilmelding
Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar.