Sprogskolen i York, England
Sprogskolen i York er én af de mest anerkendte sprogskoler i det nordlige England, og den har en lang række internationale og nationale anerkendelser bag sig. Skolen har mere end 50 års erfaring i undervisning af studerende fra hele verden, og man sætter her en ære i at have fokus på hver enkelt elev. Sprogskolen er beliggende i et hyggeligt villakvarter i York og med kort afstand til det historiske centrum. Sprogskolen har rummelige, veludstyrede undervisningslokaler, auditorium, bibliotek, computerrum, fællesrum, udestuer, café og gratis Wi-Fi adgang.
Undervisningen
Undervisningen på skolen i York er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Den første kursusdag vil ens engelskniveau blive testet, og derefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau. Der er max 14 elever på hvert hold.
Der er inkluderet 20 lektioner á 45 minutter pr. uge.
Indlogering og forplejning
Du vil blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Du får en unik mulighed for at øve dit engelske, ved at bo ved en værtsfamilie, så denne indlogering er perfekt for dig der virkelig vil udvikle dit sprog.
Der er inkluderet halvpension mandag til fredag (dvs. morgenmad og aftensmad) og helpension i weekenden (dvs. alle tre måltider lørdag-søndag).
Aktiviteter og ekskursioner
Der er inkluderet et fuldt arrangeret aktivitets- og udflugtsprogram. Du vil typisk have undervisning om formiddagen, og aktiviteter om eftermiddagen. Aktiviteterne om eftermiddagen er specielt henvendt til sprogskolens 40+ studerende.