Sprogskolen i Taormina, Sicilien, Italien
Sprogskolen er beliggende i hjertet af Taormina på østkysten af Sicilien. Skolen har siden 1982 tilbudt undervisning i italiensk til udenlandske studerende. Skolens stifter og ejer ønskede, at udlændige skulle have muligheden for at opleve de vigtige historiske skatte samtidig med, at de fik kendskab til det sted, hvor rødderne til den italienske kultur ligger. Sprogskolen er én af de få sprogskoler på Sicilien, men ikke desto mindre er den anerkendt over hele Italien.
Undervisningen
Sprogkurset på denne sprogskole er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit italienskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. På 50+ Sprogrejsen er der inkluderet 20 italiensklektioner pr. uge.
OBS: Dette kursus er også muligt for nybegyndere.
Indlogering og forplejning
Værtsfamilie
Du vil blive indlogeret i et enkeltværelse hos en lokal værtsfamilie. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.
Der er morgenmad inkluderet i prisen, mens halv- eller helpension kan tilkøbes.
Studiolejlighed
Det er også muligt at blive indlogeret i en privat studiolejlighed med eget køkken og bad. Skolen har flest lejligheder til rådighed for 2 personer der rejser sammen, men rejser du alene er det også muligt, så længe du booker i god tid. Denne indlogeringsform er uden forplejning.
Ønskes indlogering på hotel anbefaler vi, at man selv booker. Vi sender meget gerne anbefalinger på både 2, 3 og 4 stjernet hoteller.