Indlogeringsmuligheder
Du har følgende indlogeringsmuligheder i Cambridge:
Indlogering hos værtsfamilie
Du har mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension (morgenmad + aftensmad) mandag-fredag samt helpension i weekenden. Du kan købe frokost på sprogskolen i hverdagene.
Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.
Det vil være muligt at få vasket tøj hos familien.
Indlogering på sprogskolens kollegium
Du har mulighed for at blive indlogeret på et af skolens kollegieværelser kun 10 min. fra skolen. Du bliver indlogeret i et enkeltværelse, ensuite, med fælles køkken og spiseareal. Der sørges for sengetøj og ugentlig rengøring, men du skal selv medbringe håndklæde.
Aktiviteter og ekskursioner
Sprogskolen i Cambridge arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som fx sightseeing, museumsbesøg, besøg til turistattraktioner, udflugt til London og meget mere. Der er 5 aktiviteter pr uge inkluderet i prisen (fx forskellige former for sportsaktiviteter, kreative aktiviteter, museumsbesøg, filmaften mm.). Andre aktiviteter/ekskursioner kan tilkøbes efter ankomst.
Transfer-service
Ved ankomst til London Heathrow, Stansted, Gatwick eller Luton Airport har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale som vil bringe dig frem til logiet. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogskolen.
Indrejse
Hold dig opdateret om COVID-19 og indrejseregler og til England og Storbritannien på de britiske myndigheders hjemmeside her og på det danske udenrigsministeriums hjemmeside her.