​Barcelona er én af de smukkeste og mest spændende byer i verden; et perfekt sted at lære eller forbedre sit spanske sprog.

Den har et stort antal attraktioner, hvor ikke mindst det smukke bycentrum står i spidsen for disse. Ramblaen er verdenskendt – og imponerende arkitektoniske perler, heriblandt særligt Gaudí, præger bybilledet. Barcelona rummer desuden et stort Picasso museum og ikke mindst ét af Spaniens største stadioner, som er hjemsted for FC Barcelona. En interessant ting ved Barcelona er, at den næsten er lige så livlig om natten, som den er om dagen, og denne kontrast til den danske livsstil skaber det perfekte grundlag for en spændende indsigt i en helt anden måde at leve på.

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

Sprogskolen i Barcelona, Spanien

Sprogskolen i Barcelona er beliggende i en charmerende bygning fra 1900-tallet i området The Eixample, ikke langt fra seværdigheder som Plaza Catalunya, Casa Batlló, La Pedrera og Casa Amatller. Området er centralt, men ikke overturistet og du finder mange lokale butikker, restauranter og cafeer i nærområdet. Der er nem adgang til byens store metro- og busnet fra sprogskolen. Selve skolen er ny og moderne, og har 9 rummelig og lyse klasselokaler med naturligt lysindfald, et computerrum, en have, en snack- og kaffebar, et lounge-omårde, samt et lille bibliotek.

Undervisningen

Sprogkurserne på sprogskolen i Barcelona er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser med 6 deltagere i gennemsnit og maks 10. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau. Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Barcelona:

  • Standard spanskkursus med 20 lektioner pr. uge
  • Intensivt spanskkursus med 25 lektioner pr. uge
  • Super intensivt spanskkursus med 30 lektioner pr. uge
  • Enetimer
  • Business-spansk
  • DELE Eksamenskursus med 20 spansklektioner pr. uge (1-4 ugers varighed) - faste start datoer (16 januar, 13 marts, 17 april, 19 juni, 21 august, 18 september, 30 oktober)
  • Kombi spanskkursus med 20 gruppelektioner + 5 eller 10 enetimer pr. uge
  • Spansk + Salsa eller Flamenco

OBS: 1 gruppelektion i Barcelona har en varighed af 50 minutter, mens 1 privatlektion i Barcelona har en varighed af 55 minutter.

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejsen til Barcelona har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:

​​Værtsfamilie

​Du kan blive indlogeret hos en værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil I have mulighed for at booke et dobbeltværelse. Hos værtsfamilien vil du få serveret morgenmad og aftensmad. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Der vil være håndklæder og sengetøj og gratis wifi til rådighed. Værtsfamilierne er beliggende 20-40 minutter fra sprogskolen.

Delelejlighed (min. 18 år)

En anden mulighed er at blive indlogeret i én af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, mens du deler køkken, bad og stue med øvrige studerende eller lokale. Indlogering i delelejlighed er uden forplejning. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil I have mulighed for at booke et dobbeltværelse. Delelejlighederne er beliggende 20-40 minutter fra sprogskolen.

Aktiviteter og ekskursioner​

Sprogskolen arrangerer hver uge diverse sociale og kulturelle aktiviteter og ekskursioner, som du vil kunne tilmelde dig når først du er ankommet. Nogle af aktiviteterne vil være gratis, mens andre kræver betaling. Programmet for ugen hænger ofte ved skolens reception eller du kan spørge skolens personale efter dette.

Indrejse

Hold dig opdateret om COVID-19 og indrejseregler og til Spanien på de spanske myndigheders hjemmeside her, og på det danske Udenrigsministeriums hjemmeside her.

Transfer-service

Ved ankomst til Barcelona Lufthavn (BCN) kan du tilkøbe at afhentet af en chauffør, som vil bringe der frem til dit logi og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmeldingen til sprogrejsen.

Bemærk, unge under 18 år skal tilkøbe transfer-service fra lufthavnen til værtsfamilie og ligeledes retur.​

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vorestilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på voresFAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne og 50+ ved at følge disse links.

Nysgerrig på at komme ud at opleve verden på en sprogrejse? Så tøv ikke med at kontakte os.

EuroStudy har siden 1982 udbudt livsforandrende sprogrejser og sprogkurser til hele verden. I dag kan du lære engelsk i England, USA, Malta, spansk i Spanien og Argentina, fransk i Frankrig, italiensk i Italien, og tysk i Tyskland. Tag på sprogrejse med EuroStudy og få de optimale muligheder for at lære et sprog i autentiske og trygge omgivelser.

Vi tilbyder sprogrejser til aldersgrupperne unge mellem 12-17 år, unge mellem 15-20 år, sprogrejser for voksne samt sprogrejser for voksne og ældre over 50

Vi glæder os til at sende dig ud på dit livs rejse!

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt