En helt særlig gave

​Går I og overvejer hvad I skal give jeres barn eller barnebarn i konfirmationsgave? Vi kan varmt anbefale at give en sprogrejse. Det er en helt særlig gave, der altid vil blive husket og værdsat. En ældre mand sagde i sit sidste leveår, at han ikke kunne huske de sofaer, parret havde investeret i igennem et helt liv, men rejserne - det var de bedste penge, de havde brugt, når han tænkte tilbage. Rejser udvikler os og sætter spor i vores hukommelse, som aldrig slettes igen. 

Som ungt menneske er det at tage på sprogrejse en fantastisk tryg og sikker måde at starte sit liv som rejsende på, idet sprogskolen sætter en struktureret ramme for opholdet. Skolerne ved af erfaring, hvilke udflugter unge vil være interesserede i, hvilke aktiviteter der er de mest populære, og hvordan man underviser unge på en spændende måde. Den unge får erfaring med at rejse uden forældre, og med at begå sig i en anden kultur.

​​Et internationalt miljø

Sprogrejsen foregår i et internationalt miljø sammen med andre unge fra forskellige lande. Den unge taler altså ikke det fremmede sprog med andre danskere, men med andre internationale studerende, der alle er i færd med at lære det givne sprog som 2. sprog. 

​Tag på sprogrejse og venskaber opstår!

De tilbagemeldinger vi får fra massevis af unge der har rejst med Eurostudy er, at mange nye venskaber kan opstå i løbet af 2-3 uger hjemmefra. Med de internationale venner kan man senere hen sludre på Skype, WhatsApp eller andre sociale medier – eller måske besøge hinanden på fremtidige rejser. De første venskaber kan gøre så stort et indtryk, at de sætter uudslettelige spor.

Hvad laver man på sådan en sprogrejse?

Man studerer sprog, lærer om kulturen i landet man besøger, hygger, griner, træner, sanser, samtaler, lytter, spiser, oplever! Rent praktisk så har man ca. 4 lektioners sprogundervisning om dagen på skolen, og efter endt undervisning kan den unge vælge i blandt en masse aktiviteter, som de ønsker at deltage i. Skolen planlægger aktiviteterne, så der er noget for alle typer af unge. I forbindelse med aktiviteterne foregår sprogundervisningen ”in action” og her læres lige så meget, som i de boglige lektioner. Hver uge vil skolen også have planlagt et par ekskursioner til større seværdigheder.

​Et fagligt skub fremad

Efter endt sprogrejse får man et solidt, fagligt skub fremad, som er med til at øge selvtilliden, når sproget tales i den daglige undervisning herhjemme, eller når man i fremtiden skal kommunikere med ”native speakers” – så ved den unge, at han/hun kan!

​De praktiske detaljer

Hvis vi har fået jer overbevist om, at en sprogrejse er den perfekte konfirmationsgave, så anbefaler vi, at I kigger nærmere på vores store udbud af ungdomsrejser under programtypen Young, som omfatter rejser til aldersgruppen 8-17 år. I vælger nemlig helt selv den destination sprogrejsen skal gå til. 

Tilmelding sker ved at udfylde vores prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Ved tilmelding af konfirmanden skal I være opmærksomme på ikke at opgive hans/hendes e-mail/telefonnummer, hvis rejsen skal være en overraskelse – bare så vi undgår at komme til at sende info om rejsen i utide. I kan altid senere tilføje den unges kontaktinfo, efter han/hun har modtaget gavekortet.

Et rejsegavekort

Vi udsteder et rejsegavekort til konfirmanden, når tilmelding og depositum er modtaget, og sender det til givers adresse. Notér venligst, at det drejer sig om en konfirmationsgave i kommentarfeltet på prisberegner- og tilmeldingsformular, så vi ved, at der skal sendes et rejsegavekort.

 Forhåbentlig vil det bringe glæde på konfirmandens gavebord og lang tid fremover.

Nysgerrig på at komme ud at opleve verden på en sprogrejse? Så tøv ikke med at kontakte os.

EuroStudy har siden 1982 udbudt livsforandrende sprogrejser og sprogkurser til hele verden. I dag kan du lære engelsk i England, USA, Malta, spansk i Spanien og Argentina, fransk i Frankrig, italiensk i Italien, og tysk i Tyskland. Tag på sprogrejse med EuroStudy og få de optimale muligheder for at lære et sprog i autentiske og trygge omgivelser.

Vi tilbyder sprogrejser til aldersgrupperne unge mellem 12-17 år, unge mellem 15-20 år, sprogrejser for voksne samt sprogrejser for voksne og ældre over 50

Vi glæder os til at sende dig ud på dit livs rejse!

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt