USA

Los Angeles

Los Angeles​

K​ort og godt

  • Indbyggertal: Ca. 3,9 millioner indbyggere
  • Sprog: Engelsk
  • Fun fact: Beverly Hills startede som en beskeden limabønne-ranch
  • Eurostudy anbefaler: Fornem stjernestøvet, og det mindre kaos ned af Hollywood Boulevard, eller gå på opdagelse i filmens verden i Universal Studios.
  • Det skal du spise i Los Angeles: Prøv en af de mange mexicanske restauranter der findes i byen, takket være den store mexicanske befolkning.

Hvilke programtyper tilbyder vi i Los Angeles

Los Angeles - lad drømmene blive til virkelighed i mulighedernes by!

​Alt hvad der sker i USA, sker altid i Los Angeles først. Taler vi om glamour, mode, kunst eller det amerikanske køkken, er Los Angeles byen hvor fremtiden tager form. Her finder man selvfølgelig også forstaden Hollywood, som er underholdningshovedstaden over dem alle. Det er her, hvor de fleste film og tv-shows bliver optaget, og hvor mange af de kendte stjerner bor, leger og boltrer sig. Los Angeles er en multikulturel, anarkistisk og sprudlende by, som aldrig sover.

Los Angeles er beliggende på USA's vestkyst, i staten Californien, ”The Golden State", som kom på alles læber, da man her i år 1848 fandt store guldfund. Byen er hjemsted for ca. 4 millioner indbyggere, men tager man forstæderne med, kommer man op på mere end 16 millioner mennesker. Los Angeles er USA's andenstørste by efter New York.

Los Angeles byder på alt, hvad hjertet kan begære uanset hvilken forstad man vælger at besøge, vil der være utallige oplevelser og seværdigheder at vælge imellem. Over 140 forskellige nationaliteter er samlet i én by, og dette skaber en vis sammensmeltning af kulturer og er noget af en oplevelse for de besøgende. Los Angeles byder på små hyggelige og meget forskelligartede bydele som Chinatown, Little India, Koreatown, Thaitown, Little America og Little Ethiopia. Hver bydel har naturligvis sin helt egen atmosfære og charme, som er værd at udforske.

Los Angeles er desuden et mekka for shoppingelskere, så holder man af at få kreditkortet til at gløde, og det er uanset hvilket prisleje man går efter, er der rig mulighed for at få sin lyst styret. Skal det være rigtig dyrt er Rodeo Drive stedet. Er man til strand, er Venice Beach et oplagt sted at besøge, som er en lang strandpromenade der løber parallelt med stranden, og som er kendt for at være stedet, hvor de kreative og kunstneriske holder til. Det er et vibrerende område, hvor man ser bodybuildere spille med musklerne, og skatere komme susende på deres skateboards, imens der spilles basketball på banen ved siden af.

Los Angeles byder på et hav af oplevelser og muligheder for alle. Man kan fx fremhæve kendte seværdigheder som filmbyen "Universal Studios", hvor man hvivles ind i en filmverden af monstre, dinosaurusser, jordskælv og eksplosioner. Disneyland og Sunset Boulevard eller "The Strip", som amerikanerne kalder det, er den berømte strækning, hvor man finder natklubber, stand-up scener og luksuriøse hoteller.
Los Angeles, som bliver kaldt for" Englenes by", byder ligeledes på en stor del af de bedste og mest anerkendte universiteter i USA, og hér er rig mulighed for at udleve den amerikanske drøm.

Alt i alt er Los Angeles den ultimative destination for en sprogrejse for dig, der drømmer om at opleve byen, hvor alting sker og begynder!

​​

Programinfo og tilmelding

Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info