Programinfo: Bronxville, New York, USA

Young: 12-17 år​

​New York City er ét af de mest spændende, fascinerende og energiske steder på jorden, og er derfor den perfekte ramme for en sprogrejse.​ Kært barn har mange navne og i dette tilfælde gælder det, at New York er kendt under mange navne blandt andet, “the Big Apple”, “Gotham” og ikke mindst “Byen, som aldrig sover”. Byen er den mest folkerige by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse bidrager til dens status som én af verdens mest betydningsfulde byer.​​ New York er bestående af fem bydele, der hver især udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med over 8,3 millioner indbyggere på et område på 830 km2 har New York den næststørste befolkningstæthed i Nordamerika.​​ Lige nord for byen ligger Bronxville, som er et en sikker og mere rolig by, dog kun 30 min. med tog til Grand Central Station på Manhattan. Bronxville er et rigtig godt valg til de unge, der ønsker at opleve New York, men være indlogeret i mere sikre omgivelser.

Se kort, fakta og mere info om New York her, og detaljeret programinfo om Young-programmet i Bronxville herunder.

PRISER FOR 2018 KOMMER SNART

​​

Sprogskolen

Dette sprogskoleprogram finder sted på det anerkendte Concordia University i Bronxville, New York. Kollegieværelser og klasselokaler er samme sted, og derudover har skolen en stor kantine, student lounge, auditorier, indendørs basketballbane, sportshal, beach volleyball-bane, vaskefaciliteter, og wifi. Det centrale New York er kun 30 min. væk, så der er rig mulighed for at opleve byen ifm. ekskursioner.

På sprogskolen er der elever fra hele verden, så der er gode chancer for at øve sproget rigtig meget i disse omgivelser.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i New York er af højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.

​Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau. I New York vil du modtage 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser med max 15 elever pr. klasse.

Indlogering og forplejning

Du vil blive indlogeret på skolens on-campus kollegium i dobbeltværelse med delt badeværelse (ca. 7 elever per badeværelse). Som udgangspunkt bliver man placeret sammen med en cirka jævnaldrende af samme køn og fra et andet land.

Bemærk, at der skal betales et sikkerhedsdepositum på $100 ved ankomst, som tilbagebetales ved afrejse, hvis intet er gået i stykker.

Der er helpension inkluderet i prisen. Du vil få serveret dine måltider i kollegiets kantine,​ og på de dage hvor du skal på ekskursion vil du få en madpakke med. Frokost og aftensmad er som regel varm mad. Er du vegetar eller har andre særlige behov til diæt, bedes du angive dette i kommentarfeltet på din tilmelding.

ESTA-ansøgning

​Hvad angår indrejse i USA, vil det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, da sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 45 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette link.

Aktiviteter og ekskursioner

Der er inkluderet et aktivitetsprogram for hver aften og en enkelt eftermiddag i løbet af ugen. Om aftenen kan der bl.a. være følgende på programmet: velkomstfest, sportsturnering, skattejagt, workshop i amerikansk fodbold eller dans, disco eller filmaften. Den ene eftermiddag med aktiviteter vil der ofte være sport eller andre sociale eller kreative aktiviteter på programmet.

Herudover er der 3 heldagsekskursioner pr. uge til fx Manhattan (shopping og sightseeing), Empire State Building, Frihedsgudinden, Time Square, Ellis Island, Jones Beach osv.

Regler og opsyn

Der er 24 timers opsyn på dette program. Det er obligatorisk at deltage i al undervisning, aktiviteter og ekskursioner planlagt af skolen. De unge må ikke forlade skoleområdet på egen hånd. Alkohol og rygning er strengt forbudt. Forældre bliver bedt om at underskrive samtykke med disse regler ifm. tilmelding.

Transfer-service

Transfer kan tilkøbes fra/til New York JFK, Newark eller La Guardia, hvor du vil blive afhentet af én fra sprogskolens personale som vil transportere dig til sprogskolen. Ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Ønskes transfer-service skal dette vælges på prisberegneren/tilmeldingen.

I sprogrejsen til New York er følgende inkluderet​:

  • Eurostudy International's service før, under og efter sprogrejsen​
  • Indlogering på kollegium i dobbeltværelse med helpension
  • ​Niveautest ved ankomst
  • ​Undervisningsmaterialer​
  • 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge
  • ​Eftermiddags- og aftenaktiviteter ​
  • 3 spændende ekskursioner hver uge ​
  • Kursusbevis ved afslutning​

Pris & tilmelding

Priserne for 2018 får vi i løbet af september/oktober og de vil blive tilgængelige snarest muligt. Hvis du ønsker nærmere info om et 2018-program allerede nu, så er du meget velkommen til at kontakte os. Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 8-17 år under programtypen Young. For unge i alderen 15-20 år er der flere valgmuligheder under programtypen GO.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info