​Om Eurostudy

​Seriøse og anerkendte sprogrejser til hele verden siden 1982!

Hos Eurostudy International kan du komme på dit livs eventyr ved at tage på en sprogrejse lige netop dér, hvor du ønsker det. Eurostudy tilbyder nemlig sprogrejser til det meste af verden, for alle typer mennesker i alle aldre. Det er bare at springe ud i det!

Vi arrangerer pakkesprogrejser, sprogkurser alene, sommercamps på sprogskole og studierejser for børn, unge og voksne, sprogkurser i kombination med praktik eller frivilligt arbejde, samt sprogkurser, der er målrettet erhvervslivet. 

Eurostudy samarbejder kun med sprogskoler, som har et meget højt fagligt niveau, og som er seriøse og anerkendte i deres respektive lande.

Stort fagligt udbytte

Eurostudy International arbejder ud fra det princip, at sprog bedst læres, når man omgiver sig med andre, som taler det pågældende sprog. Dette princip kommer til udtryk i, at vi ikke sender store grupper af danskere sammen med en dansk rejseleder af sted på sprogskole eller sprogrejse. Derimod kan du gennem Eurostudy få den unikke oplevelse at opleve et land og dets indbyggere ved at blive sendt af sted på sprogrejse enkeltvis eller i en mindre gruppe. Du bestemmer selv, hvordan dit ophold på sprogskole skal se ud.

Høj kvalitet & stor valgfrihed

Eurostudy International har arrangeret sprogrejser og sprogskoleophold siden 1982 og har specialiseret sig i altid at tilbyde kunderne sprogrejser af højeste kvalitet og til den bedst muligt pris. Vi samarbejder med mere end 200 sprogskoler over hele verden, fordelt på 5 kontinenter.

Vi udbyder en række faste programmer til både de unge (Young og GO), voksne (18+) samt 50+, og herudover kan vi også skræddersy dit sprogskoleophold præcis, som du vil have det. Du kan tage på lange eller kortere sprogrejser, og du kan også vælge at kombinere sprogrejser i flere forskellige byer eller sågar flere forskellige lande.

Pakkeløsninger & tryghed

Eurostudy International’s force er desuden, at alle sprogrejser kan arrangeres med et individuelt fokus for hver enkelt elev, så opholdet på sprogskole kan give det størst mulige sproglige udbytte.

I hele sommerperioden sidder Eurostudy Internationals kontorpersonale klar ved telefonerne, hvis der skulle opstå en nødsituation for dig, når du er i udlandet og langt væk hjemmefra. Eurostudys team på kontoret er desuden et meget lille team, så personalet vil altid kende til lige præcis din sag og være sat ind i den enkeltes behov. Ingen elever er bare et nummer hos Eurostudy!

Mange grunde til at vælge Eurostudy International

Med en sprogrejse eller et ophold på sprogskole med EuroStudy International får du en lang række fordele: Medarbejderne på Eurostudy International har en pædagogisk og/eller sprogfaglig baggrund, og kan derfor sikre dig professionel vejledning i, hvilket kursus du skal vælge. Vi samarbejder kun med seriøse og anerkendte sprogskoler, hvor lærerne er højt kvalificerede og veluddannede. 

På første skoledag bliver dit sproglige niveau testet, så du kommer til at modtage undervisning på det rette niveau. 

Eurostudy International arrangerer din sprogrejse helt frem til bestemmelsesstedet, og de enkelte skoler sørger for logi, hvis du ønsker det. Eurostudy International tager hånd om alt det praktiske, som fx at du er ordentligt forsikret, og de står bag dig og hjælper dig under hele dit ophold på sprogskole.

Det kan egentlig siges meget enkelt: Eurostudy International er for ham/hende, der gerne vil på et udbytterigt, seriøst og velfungerende sprogophold, hvor der er fokus på den individuelles behov.

Vi glæder os til at høre fra dig, så vi sammen kan tilrettelægge din sprogrejse!

De venligste hilsner,

Eurostudy-teamet​

Niels Frandsen

Direktør

Hanne Vang Hansen

Daglig leder og Program Manager

Sprog og kulturmøder har været omdrejningspunktet for både min studemæssige, arbejdsrelaterede og personlige rejse siden gymnasiet. Jeg har boet omkring 9 år i udlandet (i Spanien, Peru, Mexico, Chile og USA), rejst med rygsæk af mange omgange især i Latinamerika, arbejdet med internationale udvekslingsprogrammer i flere sammenhænge, samt undervist i sprog (spansk og dansk). At rejse ér at leve, og når du lærer fremmede sprog, kan du for alvor også lære kulturerne bagved at kende. Jeg tror på, at en sprogrejse er første skridt på vej mod en større global og kulturel indsigt, hvilket du kan bruge i stort set alle tænkelige aspekter af dit liv fremover!

Josefine Lorange​

Programassistent

Jeg tror på at en global verden kræver interkulturelle relationer. Gennem min studietid, har jeg derfor selv været på rygsæksrejser i både Sydamerika og Asien, studeret tysk i Berlin og været i praktik i New Zealand. Jeg har lært så utrolig mange ting fra mine rejser. Ikke nok med at man forbedrer sine sprogkundskaber, så lærer man at tænke sig bedre om, når man er omgivet af en ny kultur. Derfor nyder jeg i dag at arbejde med sprogrejser og hjælpe folk med at komme afsted og studere sprog i udlandet.

Solveig Marie Ydegaard

Programassistent

Jeg arbejder med sprogrejser fordi jeg selv elsker at rejse, og jeg tror på at et sprog bedst læres i de lande hvor det rent faktisk tales. Jeg har været udvekslingsstudent, og ved hvor hurtigt og sjovere det er at lære sproget ude. I øjeblikket læser jeg natur/kulturformidling & turisme, og arbejder på deltid ved Eurostudy. Jeg elsker at høre alle de gode historier der kommer ind med deltagere, som er kommet hjem med så mange mindeværdige oplevelser fra en sprogrejse, og glæder mig altid til at hjælpe nye ud på deres første sprogrejse.

Rikke Kruse

Marketingkoordinator​

“The world is a book and those who do not travel read only one page.” ― Augustine of Hippo

Jeg har altid haft en forkærlighed for at rejse, jeg var udvekslingsstudent I Wales, jeg har rejst på Interrail rundt i EU, rejst til Japan og har en masse bekendtskaber rundt omkring i verdenen. For mig har det altid været klart, at for at man bedst kan lære et sprog eller en kultur at kende, skal man ”dykke” ned hvor sproget/kulturen bor – Det får man mest ud af. Derudover får man oplevelser for livet, og det er da ikke så slemt endda.​

Karin Busk Demuth

Grundlægger af Eurostudy og nu konsulent på sidelinjen

Min baggrund er oprindeligt en uddannelse som folkeskolelærer, og det gav mig mulighed for, lidt ved en tilfældighed i 1982, at repræsentere en sprogskole i Brighton, og der er siden føjet mange skoler til. Sprog har altid betydet meget for mig, og det stod mig tidligt klart at gode sprogkundskaber ikke blot ville give gode personlige fordele, men det har også været en stor glæde at være med til at udbrede en større interkulturel forståelse for alle de mange unge, voksne og ældre, som jeg har været med til at sende ud på fantastiske oplevelsesrejser.

Da jeg var barn og ung, var der kun få, som kunne rejse ud i den store verden, men det er meget positivt for mig at opleve, at nutidens forældre indser vigtigheden af, at deres børn er godt udstyrede til at klare sige i vores globaliserede verden. Gennem mit arbejde som sprogrejsearrangør har jeg rejst rundt i forskellige lande, og det har givet mig mange dejlige oplevelser, som man kun kan få, hvis man bevæger sig uden for landets grænser – og sprog skal læres, der hvor de tales!

Eurostudy er ejet af Rejsespecialisten, og derigennem medlem af Rejsegarantifonden

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info