Programinfo: Taormina, Sicilien

Voksne (18+​)

De fleste ved ikke, hvor meget Sicilien har at byde på. Sol, sandstrande, et marinblåt hav, en sneklædt vulkan, Etna, skove og bløde gyldne bakker. Ethvert kongeligt dynasti i Europa af større betydning har efterladt spor på Sicilien i deres bestræbelser på at få denne smukke ø lagt ind under deres besiddelser. Kunstneriske, arkitektoniske og kulturelle efterladenskaber er synlige på næsten ethvert gadehjørne i enhver by på øen, der er beliggende midt i Middelhavet. Sicilien er den perfekte destination for en sprogrejse til dig, der elsker kultur, mad og solskin!

Se kort, fakta og mere info om Taormina her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver eneste mandag året rundt - så det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Vær opmærksom på at hvis du er begynder i italiensk, vil der være særlige startdatoer. Du skal ankomme til dit logi om søndagen og afrejse sker om lørdagen efter endt kursus.

​Priser 2017

2 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 7.700,-

20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, uden forplejning: Kr. 8.000,-

4 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 16.900,-

20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, uden forplejning: Kr. 13.500,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse fra Catania Lufthavn (700 kr. pr. vej)

Sprogskolen

Sprogskolen på Sicilien er beliggende i hjertet af Taormina på østkysten af Sicilien. Skolen har siden 1982 tilbudt undervisning i italiensk til udenlandske studerende. Skolens stifter og ejer ønskede, at udlændige skulle have muligheden for at opleve de vigtige historiske skatte samtidig med, at de fik kendskab til det sted, hvor rødderne til den italienske kultur ligger. Sprogskolen er en af de få sprogskoler på Sicilien, men ikke desto mindre er den anerkendt over hele Italien.

Undervisningen

Undervisningen på sprogrejsen til Taormina er som på alle vore andre sprogrejseprogrammer af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.

Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit italienskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Taormina:​

  • Standard Italienskkursus med 10 lektioner pr. uge​
  • ​Standard Italienskkursus med 20 lektioner pr. uge​
  • ​Standard Italienskkursus med 20 lektioner + 5 enetimer pr. uge​
  • ​Intensivt Italienskkursus med 30 lektioner pr. uge​
  • ​Enetimer​
  • ​To-til-én kursus​

Du har mulighed for at tilkøbe følgende kurser:​

  • ​Casalinga - madlavningskursus​
  • ​Siciliansk mad og vin​
  • ​Vin for begyndere​
  • ​Scuba-dykning​
  • ​Dykning for begyndere​
  • ​"PADI" dykning​
  • ​Hiking og trekking​
  • ​Golf​

En lektion på sprogskolen i Taormina har en varighed af 45 minutter.

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejsen til Taormina har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:​

Indlogering hos værtsfamilie​

Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med B&B eller halvpension. Hos værtsfamilien vil du få serveret morgen- og aftensmad.

Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.​

Indlogering i delelejlighed

​En anden mulighed vil være at blive indlogeret i en af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men dele køkken, bad, stue osv. sammen med øvrige studerende.

Indlogering i delelejlighed er uden pension. De øvrige studerende i lejlighederne vil være studerende på sprogskolen, så det giver en rigtig god mulighed for at møde studerende fra hele verden.​

Indlogering på hotel ​

Ønsker du indlogering på hotel, er dette ligeledes muligt. Vi har et samarbejde med 2-5 stjernede hoteller i Taormina. Kontakt os venligst på telefon 56716566 eller på mail eurostudy@eurostudy.dk

Aktiviteter/ekskursioner

Sprogskolen i Taormina arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som giver dig en unik mulighed for at øve sproget samtidig med du møder nye mennesker.

Skolens aktivitetsprogram kan variere fra uge til uge, og udflugter vil der være betaling for, som du betaler direkte til sprogskolen når du ankommer. Vi anbefaler at du tager del i det sociale program, da det giver dig en masse gode oplevelser, samtidig med du lærer et nyt sprog.

​Transferservice

Ved ankomst til Siciliens Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til dit logi, og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Denne service skal bookes ved tilmelding

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info