Sprogskolen
Denne sprogskole ligger klods op af stranden, og har dermed en helt unik placering i den østlige udkant af byen, 12 kilometer fra det historiske bycentrum i Malaga. Fra sprogskolen til centrum kan man tage den lokale bus. Her er roligt og afslappende, samtidigt med at stranden er lige uden for sprogskolens døre. På skolens område er der 8 klasseværelser - både 4 ude i den tropiske have og 4 indenfor.
På sprogskolen er der elever fra hele verden, og også mange spanske elever, som er på engelskkursus, så der er gode chancer for at øve sproget rigtig meget i disse omgivelser.
Undervisningen
Lærerne er dygtige og erfarne i at undervise i spansk som 2. sprog, og de anvender nye og spændende undervisningsmetoder. Der er max. 12 elever pr. klasse og undervisningen består af min. 15 lektioners sprogundervisning og 10 timers "legende" aktiviteter og workshops. Pga. skolens placering lige op af havet er det muligt at spille fodbold, volleyball, snorkle, surfe, sejle og bade lige uden for døren. Der kan også arrangeres undervisning i ridning, klatring, snorkling, tennis, golf mm. mod ekstra betaling. På summercampen er der hver dag nye aktiviteter, såsom dans, fest, kunstneriske aktiviteter, sport osv. - og meget ofte inddrages stranden i aktiviteterne.
Det der er særligt ved summercampen, er, at her mixes lokale studerende, der undervises i engelsk på skolen med internationale studerende, der ønsker at lære spansk. Dagen forløber således, at imellem kl. 9 og 11 læres der henholdsvis engelsk eller spansk og i pausen blandes de unge. Efter pausen er der sportsaktiviteter sammen på stranden. I sidste modul er de unge blandet i workshops, som har en mere kreativ og kommunikerende karakter.
Alle elever får en niveautest på første kursusdag, ud fra hvilken de bliver placeret på et hold med et passende niveau. På dette kursus er der 15 spansklektioner om ugen.