LÆR ITALIENSK I ROM, ITALIEN

Voksen - sprogrejse (16+)

Rom - den evige by, er hjertet i en af de ældste civilisationer i verden, fødestedet for mange folkeslag og kulturer. Hundredvis af forfattere, digtere og kunstnere fra enhver periode, og fra forskellige egne af verden har brugt byens skønhed, dens farve, dens kunst og dens atmosfære til at samle inspiration.

​​Rom er ikke kun en by fuld af monumenter, paladser og museer, det er også en moderne by, som tilbyder en spændende atmosfære til de mennesker, der bor der og de tusindvis af mennesker, der kommer for at besøge byen hvert år.​​ Rom er historie, kunst, arkitektur, musik, skuespil, farver, smag, liv og prægtige omgivelser.​​

Rom er ligeledes kendetegnet ved dens indbyggere, som siden oldtiden har været kendt for deres gæstfrihed, nysgerrighed, og den glæde de har ved at møde mennesker med et andet sprog og en anden kultur.​

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER​

Sprogskolen

Sprogskolen i Rom er én af de mest anerkendte i Italien, og den har siden 1974 været godkendt af det Italienske Undervisningsministerium til undervisning af udlændinge. Skolen er beliggende tæt på det hyggelige historiske centrum, og den skaber de bedste rammer for et sprogophold i denne fantastiske by.

Sprogskolen er desuden anerkendt af en lang række internationale organisationer, der garanterer undervisningsniveau og kvalitet i topklasse.​

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Rom er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.

Den første kursusdag vil dit italienskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på denne sprogskole:​

  • Generelt Italienskkursus med 15 lektioner pr. uge (max 5-14 elever/hold)​
  • ​Generelt Italienskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 5-14 elever/hold)​
  • ​Intensivt Italienskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 5-14 elever/hold)​
  • ​Enetimer​
  • ​Kombinationskursus med 20 gruppelektioner + 10 enetimer pr. uge​
  • ​Italiensk og teater​ - 15 lektioner pr. uge (max 1-5 elever/hold)
  • ​Italiensk og sang ​- 15 lektioner pr. uge (max 1-5 elever/hold)
  • ​Italiensk for forretningskunder​ - 15 lektioner pr. uge (max 1-5 elever/hold)
  • ​Italiensk og madlavning ​- 15 lektioner pr. uge (max 1-5 elever/hold)
  • ​Italiensk og film​ - 15 lektioner pr. uge (max 1-5 elever/hold)
  • ​Eksamensforberedelseskursus​

OBS: 1 lektion har en varighed på 45 minutter.​

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejsen til Rom har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:​

Indlogering hos værtsfamilie

​Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse. Du vælger selv om du ønsker at tilføje morgenmad eller halvpension til bookingen. Alternativt kan der bookes uden forplejning. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet.

Indlogering i delelejlighed​

En anden mulighed vil være at blive indlogeret i en af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men dele køkken, bad, stue osv. sammen med øvrige studerende. Indlogering i delelejlighed er uden pension.

De øvrige studerende i lejlighederne vil være studerende på sprogskolen, så det giver en rigtig god chance for at møde studerende fra hele verden.​​

OBS: Det er også altid muligt KUN at booke sprogkurset gennem os og selv finde indlogering. I så fald vælges "Ingen" ved indlogering på vores prisberegner/tilmelding.

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen i Rom arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som giver dig en unik mulighed for at øve sproget samtidig med du møder nye mennesker.

Skolens aktivitetsprogram kan variere fra uge til uge, og udflugter vil der være betaling for, som du betaler direkte til sprogskolen når du ankommer. Vi anbefaler at du tager del i det sociale program, da det giver dig en masse gode oplevelser, samtidig med du lærer et nyt sprog.

Transfer-service

Ved ankomst til Rom Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til dit logi, og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Denne service skal bookes ved tilmelding.​​

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformularen​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

OM EUROSTUDY INTERNATIONAL​​

Eurostudy er en dansk organisation. Vi har siden 1982 udbudt sprogrejser til det meste af verden. Vi samarbejder med specielt udvalgte sprogskoler af første skuffe. Tag på sprogrejse med Eurostudy og få de optimale muligheder for at lære et sprog i trygge og internationale omgivelser.