Sprogskolen
Sprogskolen er beliggende mellem byerne Quepos og Manuel Antonio Beach, og den har den mest fantastiske udsigt til det azurblå hav. Skolen har lyse og pæne undervisningslokaler, fællesområder og en skøn terrasse. Der er en gennemgående familiær atmosfære, og det veluddannede og gæstfrie personale står klar til at give dig dit livs oplevelse på din sprogrejse til Manuel Antonio Beach. Sprogskolen har en lang række internationale godkendelser og udmærkelser bag sig. Der er i særdeleshed tale om én af de bedste og mest seriøse sprogskoler i Costa Rica.
Undervisningen
Selve undervisningen finder sted i små, internationale, niveauopdelte hold. Dit spanskniveau vil den første kursusdag blive testet, og du vil derefter blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau. Sprogskolen modtager studerende på alle spanskniveauer, fra begynder til meget avanceret. Der er max 8 kursister pr. klasse.
Du har mulighed for at vælge mellem følgende kurser på sprogskolen:
- Standard spanskkursus med 20 lektioner pr. uge
- Intensivt spanskkursus med 20 gruppelektioner + 10 enetimer pr. uge
- Enetimer – vælg mellem 10, 15 eller 20 lektioner pr. uge
De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.
Aktiviteter og ekskursioner
Sprogskolen i Manuel Antonio Beach arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, fx sightseeing, dykkerture, museumsbesøg, madlavningslektioner, danseundervisning og meget mere. Visse aktiviteter og udflugter vil være gratis, dog må man forvente udgifter til de fleste af disse. Det er naturligvis frivilligt at deltage, men vi anbefaler, at man tager del i fritidsprogrammet. Alle aktiviteter kan tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.