Sprogskolen
Sprogskolen i Madrid har hvert år mere end 2.000 internationale studerende, og de sætter en ære i at levere et af Spaniens bedste sprogundervisningsprogrammer. Der er 25 klasselokaler alle med aircondition, lounge, dvd-rum og bibliotek. Sprogskolen er en af de mest anerkendte og velansete i Spanien.
Undervisningen
Undervisningen på sprogskolen i Madrid er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau.
Der er inkluderet 20 spansklektioner á 45 minutter pr. uge. Der er max 9 elever per hold (og gennemsnitligt har de 5-6 elever/hold). I forbindelse med undervisningen bliver man placeret på hold med voksne i alle aldre efter niveau, mens man i forbindelse med aktivitetsprogrammet kun er sammen med 50+ere. Undervisningen foregår i morgentimerne.
OBS: Kurset kræver minimumsniveauet A2 ved start af kursus.
Indlogering og forplejning
Du vil blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Morgenmad og aftensmad får du hos værtsfamilien. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.
Aktiviteter og ekskursioner
Der er inkluderet et fuldt arrangeret aktivitets- og udflugtsprogram. Der vil være 4 kulturelle aktiviteter om ugen og de er specielt henvendt til sprogskolens 50+ studerende. Det kan fx være vinsmagning, tapas-tour, museumsbesøg, flamenco-show mm. Derudover er der 1 heldagsekskursion om lørdagen for de elever som er afsted i 2 uger.