Voksen - Valencia
Jeg havde i længere tid gået med tanken om, at ville en tur til Spanien – og det for at lære noget. Efter halvandet sabbatår, og frustration over studievalg, blev jeg endnu mere klar over, at der nu skulle tages en seriøs beslutning. Jeg har haft spansk på A-niveau i gymnasiet, men havde ikke brugt et eneste ord på spansk, siden jeg fik studenterhuen på. (…) Jeg googlede hvilke bureauer der udbød sprogrejser, og Eurostudys hjemmeside fangede hurtigt min interesse. De havde gode anmeldelser på bl.a. Facebook, og tilbød desuden mange forskellig kurser på et hav af destinationer. (…) den 30. marts bestilte jeg turen ved Eurostudy, med tankerne om, at det sikkert ikke var muligt allerede at komme afsted to uger efter. Men ak ja; På ingen tid havde Karin haft kontakt til skolen og bestilt billetter, hvilket betød, at jeg allerede den 17. april spændt og fuld af begejstring fløj mod Valencia. (…) Jeg havde bestilt transfer fra lufthavnen, hvilket betød at chaufføren luksuriøst både havde husnøgler og skolens informationsmappe med.
Lige stor tryghed jeg havde følt ved Eurostudys professionelle og hurtige hjælp inden afrejse, ligeså stor tryghed og professionalisme oplevede jeg på skolen dernede. (...) Undervisningen har været spændende, inspirerende og udfordrende. Efter to uger, skulle vi til eksamen for at rykke op til næste niveau. Det lykkedes også, og dette var en god motivationsfaktor for at give ekstra gas i undervisningen. Næsten hver eneste eftermiddag/aften var der mulighed for at deltage i aktiviteter – en rigtig god måde til at få opbygget et netværk de første uger. Jeg var den eneste dansker under mit ophold, hvilket har været fantastisk i den forstand at jeg udelukkende har snakket spansk eller engelsk.
Det har overrasket mig, hvor meget jeg har lært, på kun 4 uger, og jeg føler mig nu helt klart bedre rustet til at starte på universitetet. Derudover er byen Valencia helt fantastisk – den perfekte kombination af kultur, byliv, strand og søde mennesker.
Så sidder er nogle derude som er i overvejelsesfasen er mit eneste råd; Gør det!
Ditte, Valencia, Spanien, 2016