Programinfo: Swanage, Engelsk & akademiske aktiviteter

Young: 14-17 år​

​Swanage er hovedbyen på halvøen Purbeck, ca. 2½ times kørsel fra London. Byen har i sommerperioden omkring 30.000 indbyggere, og den er et populært feriested på den engelske solskinskyst med lange, hvide sandstrande med klart, rent vand og et imponerende kystlandskab. Swanage har, på grund af byens geografiske placering, et meget mildt klima og fører ofte an i den britiske "solskinsliga". Byen byder på et bredt udvalg af underholdning, heriblandt tivoli, karneval, markeder, festivaler, levende musik og meget mere.

Denne sprogrejse til Swanage er én af vores mest populære, og her skabes de helt perfekte rammer for en tryg og sikker sprogrejse med fokus på og kvalitetsundervisning i engelsk og yderligere akademiske aktiviteter i internationale rammer.​

Du kan se kort, fakta og mere info om Swanage her.

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

​​

Sprogskolen

Sprogskolen i Swanage er beliggende højt på en bakketop i byens centrum med udsigt til de omkringliggende Purbeck-bakker, havet og Isle og Wight. Byens attraktioner og dejlige sandstrande er beliggende under 10 minutters gang fra sprogskolen. Sprogskolen er den eneste i Swanage, og eleverne er derfor sikret en maksimal indleven i det lokale samfund og den engelske levemåde. Sprogskolen er udstyret med helt unikke faciliteter, fx undervisningstilbygning med 36 undervisningslokaler, separate soveblokke for piger og drenge, swimmingpool, tennis-, basket- og volleyballbaner, indendørs sportshal, hæveautomat, kantine, skolesygeplejerske og meget mere. Det er en stor skole med plads til ca. 450 unge internationale studerende.

Undervisningen

Undervisningen på dette program i Swanage består af 15 engelsklektioner á 45 minutter + 15 akademiske eftermiddagsaktiviteter om ugen. Alle eftermiddagsaktiviteterne er baseret på klasseundervisning, samtale, drama, gruppearbejde, udflugter og besøg til lokale seværdigheder. Du bliver placeret i små, internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau i en klasse med maks. 16 elever.

Indlogering og forplejning

I Swanage bliver du indlogeret på skolens kollegium i flersengsværelse med andre internationale studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge). Kollegiet er beliggende i forbindelse med sprogskolen, hvilket betyder, at man hele tiden vil opholde sig på sprogskolens område. Rejser du sammen med en ven/veninde, kan i anmode om at blive indlogeret i samme værelse. Dette ønske skal oplyses ved tilmelding til sprogrejsen. Er du min. 14 år er det også muligt at blive indlogeret hos en værtsfamilie. 

Bemærk, at der opkræves et ekstra gebyr pr. uge for booking af dobbeltværelse og afhænger af ledighed.

Denne sprogrejse til Swanage er med helpension, dvs. alle dine måltider er inkluderet i prisen. Du vil få serveret morgenmad, frokost og aftensmad i sprogskolens kantine (eller som madpakke på ture).​

Aktiviteter og ekskursioner​

​Eftermiddagsaktiviteterne vil for kursustypen Engelsk & akademiske aktiviteter være bestående af 15 timers akademiske aktiviteter pr. uge, som fx undervisning i engelsk kultur, lokalhistorie, litteratur, naturhistorie og meget mere. Der er ligeledes hver aften arrangeret aktiviteter på sprogskolen, herunder kan nævnes: talentshow, sport, diskotek, sportsaktiviteter, quiz, bingo, filmaften, konkurrencer, spil og meget mere.

I Swanage vil der være 1 halvdagsekskursion hver anden søndag til fx Bournemouth. Derudover vil der være 1 heldagsekskursion om lørdagen for et ophold af 2 ugers varighed, 2 heldagsekskursioner for ophold af 3 ugers varighed osv. Ofte vil heldagsekskursionerne gå til steder som fx London, Stonehenge, Brighton, Oxford osv.

Regler og opsyn

Der vil altid være personale fra sprogskolen at finde på skolens kollegium 24/7. Unge over 14 år må gerne i små grupper færdes på egen hånd i Swanage i deres fritid, så længe de overholder det tidspunkt de får oplyst. Det samme gælder ifm. ekskursioner. Alkohol er ikke tilladt på skolens område og for unge under 18 år ifølge engelsk lovgivning.

Transfer-service

​Det er muligt at bestille transfer-service hos sprogskolen, hvilket vil sige at du ved ankomst til London Heathrow eller Gatwick vil blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil transportere dig til sprogskolen. Ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse hvis du ønsker. Ankomst og afrejse skal ske til/fra Heathrow eller Gatwick, på lørdage i tidrummet 11-18

I sprogrejsen til Swanage er følgende inkluderet​

  • Eurostudy Internationals service før, under og efter sprogrejsen
  • Indlogering på skolens kollegium i flersengsværelse med helpension
  • Niveautest ved ankomst og kursusbevis ved afslutning
  • Undervisningsmaterialer
  • 15 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge
  • 15 eftermiddagsaktiviteter pr. uge, som beskrevet ovenfor, samt aftenaktiviteter og ekskursioner

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 8-17 år under programtypen Young. For unge i alderen 15-20 år er der flere valgmuligheder under programtypen GO.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info