Programinfo: Toronto, Canada

Voksen: 16+

​Kunne du tænke dig at lære engelsk​ på en sprogrejse på den anden side af kloden? Og har du altid drømt om at opleve verdens næststørste land og dets fantastiske natur og livlige storbyer? Så tag afsted på et lærerigt ophold på sprogskole i​ Canada og bliv dygtig til engelsk. ​

I Canada kan du opleve alt fra kilometervis af fantastisk smuk, øde og uberørt natur og boblende millionbyer fyldt med kultur og menneskeliv. Kæmpemæssige bjergkæder, fladt prærielandskab, varme kilder, endeløse nåleskove og gigantiske gletsjere. Canada har det hele!​

I millionbyen Toronto kan du opleve den specielle canadiske kultur, som​ er en god blanding af influens fra de europæiske indvandrere, som kom hertil for mange hundrede år siden, og de mange nye indvandrere, som er kommet til landet på et senere tidspunkt. Toronto er Canadas svar på et metropol som New York.

​​

Se kort, fakta og mere info om Toronto her, og se detaljeret info om programmet herunder.

​Priser 2017

2 uger:

- 20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 9.000,-

- 30 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 9.900,-

4 uger:

- 20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 15.300,-

- 30 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 17.200,-

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER​

Sprogskolen

Sprogskolen er placeret centralt i bydelen Rosedale, centralt i Toronto. Skolen råder over 16 moderne klasselokaler. Metrostationen er lige rundt om hjørnet, så du har rig mulighed for at gå på opdagelse i byen, men der findes også mange restauranter og smukke parker i skolens nærområde. Shopping området Yorkville, som er et af Torontos bedste findes kun en gåtur fra skolen. Skolens faciliteter inkluderer et fællesareal med plads til socialt samvær og hygge, hvor der både er mikroovn, og køleskab. Desuden er der gratis Wi-Fi på hele skolen. Her er virkelig tale om en sprogskole der er placeret i et af Torontos smukkeste områder. ​

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Toronto er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på denne sprogskole:​

  • Generelt Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 15 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt Engelskkursus med 25 lektioner pr. uge (max 15 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 15 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​TOEFL eller IELTS eksamenskursus med 25 lektioner pr. uge
  • Enetimer - vælg mellem 10, 20, 30 eller 40 lektioner

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

Du har mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer i Toronto:​

Indlogering hos værtsfamilie​

Du kan vælge at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med morgenmad, halv- eller helpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.​

Indlogering på kollegium​

En anden mulighed er at blive indlogeret på kollegium, hvor du har dit eget værelse, men deler bad og køkken med andre studerende. Vær opmærksom på at den indlogeringsmulighed kun kan benyttes i sommermånederne maj – august. På kollegiet findes et stort køkken og lounge-område, mindre fitnesscenter, Wi-Fi på fællesarealerne (der kan tilkøbes Wi-Fi til dit værelse), og en lækker tagterrasse. ​

OBS: Man skal være over 18 år for at kunne bo på skolens kollegium (er du under 18, kan du kun bo hos ​værtsfamilie).

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen i Toronto arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som fx ​picnic (primær sommeraktivitet), ishockey-tur (primær vinteraktivitet), og udflugter til Niagara Falls, museer, naturparker og meget mere.

Transfer-service

Ved ankomst til Toronto International Airport kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Priserne for 2017 finder du i den blå boks øverst til højre på siden. Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformularen​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info