Programinfo: Sevilla, Spanien

Voksen: 17+

​Sevilla, hovedstaden i Andalusien med 700.000 indbyggere, betragtes som én af de smukkeste byer i Spanien og stedet, hvor gamle traditioner bedst holdes i hævd. ​​En eksplosion af farverige kontraster såvel som det internationale mix af moderne og traditionel arkitektur gør, at Sevilla kan byde på et bredt udvalg af kulturelle attraktioner som flamenco, tyrefægtning, Semana Santa, aprilmarkedet og en livlig stemning i gaderne grundet sevillianernes åbne og venlige imødekommenhed. Floden Guadalquivir, Maria Luisa-parken, Katedralen, Det Gyldne Tårn og Plaza de Espãna er alle fortryllende steder, hvor besøgende kan føle byens evige, romantiske ånd.​

Se kort, fakta og mere info om Sevilla her, og se detaljeret info om programmet herunder.

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

Sprogskolen

Sprogskolen i Sevilla har en fantastisk beliggenhed kun et stenkast fra byens rådhus, katedralen og de kongelige paladser. Bygningen er i den klassiske sevillianske stil med romerske søjler, gårdhaven i midten og med flere solrige terrasser. Skolen er bygget specielt til undervisningsmæssig brug, og den har en maksimumkapacitet på ca. 450 internationale studerende. Sprogskolen har blandt andet 25 klasselokaler, bibliotek, læseværelse, fællesrum, boghandel og computerrum med internetadgang.

Sprogskolen er desuden én af de mest anerkendte i det sydlige Spanien, og den er anerkendt af en lang række internationale og nationale organisationer.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Sevilla er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.

Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau.

OBS: Du skal have et basisniveau i spansk (min. A1) for at komme på kursus på denne sprogskole!

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser:

  • Generelt spanskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 10 studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt spanskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 10 studerende pr. klasse)​
  • ​Enetimer​
  • ​Spansk for erhvervsfolk med 20+10 lektioner pr. uge (med max 10 internationale studerende pr. klasse)​
  • Sprogkursus for spanskundervisere
  • ​DELE Eksamenskursus​
  • ​Spansk for turisme​
  • ​Spansk + Flamenco + Sevillanas​
  • ​Spansk + ulønnet virksomhedspraktik (2 eller 4 ugers spanskkursus + 8-16 ugers ulønnet virksomhedspraktik)​

OBS! 1 lektion i Sevilla har en varighed af 50 minutter.

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

På sprogrejsen til Sevilla kan du vælge mellem følgende indlogeringsformer:​

Værtsfamilie​

Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkelt- eller dobbeltværelse med morgenmad, halvpension eller helpension. Alle værtsfamilier er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.​

For en ekstra pris kan der også bookes et enkeltværelse med eget badeværelse.

Delelejlighed

​En anden mulighed vil være at blive indlogeret i én af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men dele køkken, bad, stue osv. sammen med de øvrige beboere (oftest spaniere). Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil du kunne booke et dobbeltværelse.​ ​Indlogering i delelejlighederne er uden forplejning.

Kollegium

Du kan også blive indlogeret i et enkeltværelse på skolens kollegium (uden forplejning). Og for en ekstra pris kan du vælge enkeltværelse med eget badeværelse. 

Studiolejligheder

Det er også muligt at booke enkelt- eller dobbeltværelse i studiolejligheder af høj standard. med enkelt eget eller delt køkken.

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen i Sevilla arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som giver dig en unik mulighed for at øve dig i dit sprog samtidig med du møder nye mennesker. Skolens aktivitetsprogram kan variere fra uge til uge, og udflugter vil der være betaling for, som du betaler direkte til sprogskolen når du ankommer. Vi anbefaler at du tager del i det sociale program, da det giver dig en masse gode oplevelser, samtidig med du lærer et nyt sprog.

Transfer-service

Ved ankomst til Sevilla, Malaga eller Jerez Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Priserne for 2017 finder du i den blå boks øverst til højre på siden. Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info