Programinfo: Santo Domingo de Heredia, Costa Rica

Voksen: 18+

​Oplev Costa Rica's skønhed, og tag på dit livs sprogrejse til Latin Amerika! Santo Domingo de Heredia er en meget charmerende by beliggende mellem San José og Heredia i hjertet af Latinamerika. Byen har ca. 60.000 indbyggere, og den er kendt for sin venlighed og imødekommenhed over for rejsende. Byen er en fantastisk rolig destination med smukke parker, guddommelige kirker og rolige gader. Derudover er der masser af barer, restauranter og caféer, så der er altid spændende ting at foretage sig på en sprogrejse til Santo Domingo de Heredia. Santo Domingo de Heredia er det perfekte valg, hvis man vil være på en stille destination, der ikke er for stor - og bestemt ikke for lille.

Se kort, fakta og mere info om Santo Domingo de Heredia her, og se detaljeret info om programmet herunder.

​Priser 2017

2 uger:

- 20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 7.000,-

- 20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, u. forplejning: Kr. 7.400,-

4 uger:

- 20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 12.900,-

- 20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, u. forplejning: Kr. 13.700,-

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

Sprogskolen

Sprogskolen er beliggende i det hyggelige centrum "Valle Central", men væk fra de travle gader i byen. Sprogskolen er omgivet af en smuk tropisk have med palmer og eksotiske planter, og her er 15 lyse undervisningslokaler, der skaber de helt optimale rammer for den bedste sprogindlæring. Sprogskolen i Santo Domingo de Heredia er desuden én af de mest anerkendte sprogskoler i Costa Rica, og den er blandt andet akkrediteret af Instituto Cervantes, DELE og SIELE. 

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Santo Domingo de Heredia er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser med max 14 elever. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit spanskniveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Santo Domingo de Heredia:

  • Spanskkursus med 20 lektioner pr. uge
  • Spanskkursus med 30 lektioner pr. uge
  • Kombineret spanskkursus med 20 lektioner og 10 privatlektioner
  • Sprogkursus for spanskundervisere
  • Enetimer - vælg mellem 20 eller 30 lektioner pr. uge

OBS:​ ​1 lektion i Santo Domingo de Heredia har en varighed af 55 minutter.​

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

På sprogrejsen til Santo Domingo de Heredia har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:

Værtsfamilie:

​Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med morgenmad, halvpension (morgenmad og frokost) eller helpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet. Nogle steder vil man kunne gå til skolen, og andre må man beregne kort tid i offentlig transport. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil du have mulighed for at booke et dobbeltværelse.

Delelejlighed:

​En anden mulighed vil være at blive indlogeret i én af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men dele køkken, bad, og stue sammen med øvrige studerende. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil I have mulighed for at booke et dobbeltværelse. Indlogering i delelejlighederne er uden forplejning. 

Aktiviteter og ekskursioner​

Sprogskolen arrangerer hver uge aktiviteter, som det er frivilligt at deltage i. Aktiviteterne varierer fra uge til uge, og kan fx være salsa aften, strandtur, eller kreative lektioner i kunsthåndværk. Ud over de mange aktiviteter har du også mulighed for at tage på udflugt som fx være kajakture, besøg på øens vulkaner, besøg i Manuel Antonios Nationalpark eller rappelling. Disse skal bookes direkte gennem sprogskolen efter ankomst.

Transfer-service

Ved ankomst til San José International Lufthavn har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Priserne for 2017 finder du i den blå boks øverst til højre på siden. Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info