Lær engelsk i Cape Town, Sydafrika

Voksen - sprogrejse (16+)

​Når det handler om verdens smukkeste byer, er der ikke mange byer, der kan hamle op med Cape Town. Det smukke hav og de imponerende bjerge kan tage pusten fra selv den mest garvede rejsende, og Cape Town har bare det hele. som mange andre byer i Sydafrika har den nemlig både den europæiske og den afrikanske verden repræsenteret. Et farverigt og folkeligt mix, der gør Cape Town til den perfekte destination for en sprogrejse.

Cape Town er den næststørste by i Sydafrika med ca. 3,5 millioner indbyggere - Johannesburg er den største. Cape Town blev under ledelse af Jan van Riebeeck, grundlagt af nederlandske kolonister i år 1652. Området havde dog allerede været benyttet af portugisiske skibe siden Vasco da Gama første gang passerede i år 1497. Hollænderne etablerede Cape Town ud fra et ønske om at sikre sejlruten til kompagniets betydelige besiddelser i Indien og Indonesien. Cape Town forblev en nederlandsk besiddelse indtil Napoleonskrigene, hvor byen i flere omgange blev besat af britiske tropper. Ved Wienerkongressen i år 1814 afstod Nederlandene Cape Town til Storbritannien, der havde en interesse i at sikre sejlruten til Britisk Indien. Tiden hvor Cape Town kun kunne benyttes som stop på vejen til Østen er for længst forbi, og byen er i dag en moderne og inspirerende storby med fantastiske shoppingmuligheder, kultur, natur og storbyoplevelser.

Cape Town kan besøges hele året rundt, og i januar-februar, hvor det er sommer, er temperaturen cirka 25 grader, og i vintermånederne fra juni til august er der cirka 13 grader. Oppe i bjergene og ved kysten kan det dog bliver koldere, men generelt er klimaet meget behageligt og minder om middelhavsklimaet.

Alt i alt er Cape Town en fantastisk destination for en sprogrejse, hvis du ønsker at opleve én af de smukkeste og mest spændende byer i Sydafrika - med et vestligt internationalt touch!

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER​

Sprogskolen

Sprogskolen i Cape Town er beliggende i det eksklusive, rolige og sikre område Newlands. Denne beliggenhed er den perfekte lokation, hvor du kan nyde dit sprogophold i en stille og afslappet atmosfære. Sprogskolen har til huse i en dejlig villa der er indrettet til moderne sprogskole med alle tænkelige faciliteter. Der er 10 lyse klasselokaler, bibliotek, student lounge, smuk have, udendørs pool, gratis trådløst internet, og med mulighed for køb af forfriskninger med mere.

Sprogskolens placering er meget attraktiv i forhold til indlogeringen da denne er beliggende i kort afstand til skolen. I området findes der derudover virkelig gode shoppingmuligheder. Sprogskolen er desuden én af de mest anerkendte og seriøse sprogskoler i Sydafrika, og den har de bedste anerkendelser og godkendelser bag sig.

Undervisningen

Undervisningen er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små, internationale, niveauopdelte klasser. 

Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på denne sprogskole:​

  • Generelt engelskkursus med 20 lektioner pr. uge​
  • ​Intensivt engelskkursus med 30 lektioner pr. uge​
  • ​30+ engelskkursus med 20 lektioner pr. uge (for voksne over 30 år)
  • ​Cambridge eksamenskursus med 30 lektioner pr. uge - 6 eller 10 ugers varighed (faste datoer)

OBS: 1 lektion har en varighed på 45 minutter.​

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.

Indlogeringsmuligheder

On-site kollegium

Du har mulighed for at bo på det lækre on-site kollegium, som er beliggende lige ved siden af sprogskolen, så du er tæt på både skolen og studiemiljøet. Der er tale om en villa på en stor grund med egen swimmingpool og veranda. Villaen er indrettet således, at man kan få stillet et enkeltværelse til rådighed, men deler badeværelse, køkken, stue og øvrige faciliteter med de andre studerende i villaen. Du har også mulighed for at bo på et flersengsværelse, hvor du bor sammen med andre internationale studerende på samme værelse. Hvis I er to venner/veninder der rejser sammen, kan I blive indlogeret i et dobbeltværelse.

Morgenmad er inkluderet i prisen, mens frokost kan tilkøbes mandag-fredag.

Værtsfamilie

Det er også muligt at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse med enten morgenmad, halv- eller helpension.

Værtsfamilierne bor max 45 min. væk fra skolen med offentlig transport. De er alle nøje udvalgte, og der er jævnlige tjek af, at de opfylder alle standarder for at være værtsfamilie.

Aktiviteter og ekskursioner​

​Der vil hver eneste uge være arrangeret en lang række spændende sociale aktiviteter. Dette er en unik mulighed for at skabe nye sociale relationer med de øvrige studerende på sprogskolen. Eftermiddags- og aftenaktiviteter kan fx være sightseeing, ”Mountain Cable Car”, bytur, museumsbesøg, middag med underviserne, besøg til Waterkant-området og meget mere. I weekenderne vil der ofte være arrangeret længere ture, som fx bådture, ture til stranden, safari osv.

Visse aktiviteter og udflugter vil være gratis, dog må man forvente udgifter til de fleste af aktiviteterne. Det er naturligvis frivilligt at deltage, men vi anbefaler, at man tager del i fritidsprogrammet. Alle aktiviteter og udflugter skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.

Transfer-service

Ved ankomst til Cape Town International Airport kan du blive hentet af en fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Hvis du ønsker transfer ved afrejse, kan dette ligeledes tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformularen​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Amager Strandvej 392, 3. tv 

​2770 Kastrup

Kontakt info

Tlf.: 56 71 65 66

E-mail: eurostudy@eurostudy.dk