Programinfo: Buenos Aires, Argentina

Voksen: 16+

​Buenos Aires er en by i verdensklasse! Den kan prale af et europæisk islæt og samtidig byde på vaskeægte sydamerikansk charme.​ Der er få byer i verden, der har så meget at byde på som Buenos Aires. Denne flotte by byder på utallige caféer, farverige bydele og et aktivt natteliv, som sikrer mange uger eller endda måneder med sjov og udforskning, mens man lærer spansk!​ Buenos Aires er Argentinas hovedstad og landets økonomiske hjerte, og dermed landets vigtigste handels-og industricentrum.​ Med ca. 13 millioner indbyggere er det Sydamerikas trendsetter inden for mode, gadekunst og natteliv. En kosmopolitisk by som aldrig sover!​ Argentinas hovedstad kaldes ofte for Sydamerikas Paris på grund af sin smukke arkitektur og maleriske gader, og den er berømt for sine restauranter, teatre, tangoshows og mange andre attraktioner.​

Se kort, fakta og mere info om Buenos Aires her.

​​UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

Sprogskolen

Sprogskolen er beliggende i området centro tæt på seværdigheder som Casa Rosada, Puerto Madero og den flotte obelisk. Transport til og fra skolen er meget nem, idet metrolinje B har et stop små 5 minutter fra skolen. Selve skolen er lys og rummelig med indbydende interiør. Der er 16 klasselokaler, computere til rådighed, en student lounge, en Nespresso maskine, en lille snack-cafe, samt WI-FI i hele bygningen. Skolen har vundet flere internationale priser og er en akkrediteret sprogskole i Buenos Aires.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Buenos Aires er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser med maks 12 deltagere. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau. Undervisningen kan finde sted både formiddag og eftermiddag. 

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser i Buenos Aires.

  • Generelt spanskkursus med 20 gruppelektioner/uge
  • Intensivt spanskkursus med 30 gruppelektioner/uge
  • 10 eller 20 privatlektioner/uge
  • Spansk + frivilligt arbejde* (2, 4, 8 eller 12 uger)
  • Spansk + praktikophold* (5, 8, 12 eller 12 uger)
  • Business spanskkursus med 20 gruppelektioner og 4 privatlektioner/uge
  • Spansk + tango

OBS: 1 gruppelektion i Buenos Aires har en varighed af 50 minutter og en privatlektion har en varighed af 55 minutter.

*Pakkeprogram der inkluderer: Transfer​-service, 1-2 ugers ​spanskkursus​ ​20​, frivilligt arbejde eller praktik, indlogering, samt sociale og kulturelle aktiviteter. 

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​​

Indlogering

Værtsfamilie​

Du bliver indlogeret i et enkeltværelse med halvpension. Alle værtsfamilier er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet. Det er muligt at opgradere til værtsfamilie Premuim, hvor du vil få privat badeværelse. Rejser I to sammen har I mulighed for at dele et dobbeltværelse.

Delelejlighed /Lokal roommate (18+)

En anden mulighed er at bo i en lejlighed sammen med en lokal argentiner. Du indlogeres i et enkeltværelse, mens man deler køkken og badeværelse med sin vært. Rejser I to sammen har I mulighed for at dele et dobbeltværelse. Denne indlogeringsform er uden forplejning.

Kollegium (18+)

En tredje mulighed er skolens kollegium, der er beliggende i området San Telmo. På kollegiet vil der både bo lokale argentinere og internationale studerende. Du bliver indlogeret på et delt værelse med en anden studerende. Transporttiden mellem kollegiet og sprogskolen er på cirka 25 minutter. Morgenmad er inkluderet fra mandag-fredag. Ved ankomst til kollegiet bliver du opkrævet et depositum.

All​e typer af ​indlogering​ inkluderer: ​Wi-Fi, ugentlig rengøring, sengetøj og håndklæder

Check in: Fra kl. 12.00 på søndage

Check out: Før kl. 10.00 på lørdage

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen tilbyder hver uge forskellige eftermiddags- og aftenaktiviteter. Visse aktiviteter og udflugter vil være gratis, dog må man forvente udgifter til de fleste af aktiviteterne. Alle aktiviteter og udflugter skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.

Transfer-service

Ved ankomst til en af Buenos Aires' to lufthavne (EZE eller AEP) kan du vælge at blive afhentet af personale fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til dit logi og ligeledes retur til lufthavnen igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes i forbindelse med tilmelding til sprogskolen.

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Amager Strandvej 392, 3. tv 

​2770 Kastrup

Kontakt info

Tlf.: 56 71 65 66

E-mail: eurostudy@eurostudy.dk