Lær engelsk i Auckland, New Zealand

Voksen - sprogrejse (16+)

​En rejse til New Zealand er et eventyr i sig selv – men med et sprogskoleophold får du det ekstra sproglige element!

Landet er utroligt naturskønt, præget af høje bjerge og masser af smukke, tropiske strande med hvidt sand. Samtidigt er landets befolkning kendt for at være venlige og imødekommende. På et sprogskoleophold i New Zealand kan du også få mulighed for at prøve landets dominerende sportsgren rugby, som er både vild, voldsom og sjov.

New Zealand består af to hovedøer, en sydlig og en nordlig. På Nordøen er naturen barsk og præget af flere inaktive vulkaner. Her er dog også mulighed for smukke sandstrande, palmer og unikke dykkermuligheder. På Sydøen finder du imponerende bjergtinder, smukke fjorde, og uspolerede naturperler.

Byen Auckland ligger på nordøen, hvor der er masser af muligheder for at dyrke sejl- og vandsport af forskellig art. Byen er en udpræget havneby og bliver kaldt "City of Sails". Herfra kan man tage en tur med båd for at se delfiner eller nyde den fantastiske udsigt fra Skytower

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER​

Sprogskolen

Sprogskolen ligger i byen Auckland, på Nordøen. Den er centralt placeret i centrum, og tæt på byens cafeer og restauranter. Sprogskolen har 20 lækre klasselokaler, hvor du har udkig til palmetræerne i den nærmeste park, Myers Park. Sprogskolen råder over et lækkert fællesareal, samt computere til fri afbenyttelse. Derudover ligger skolen i kort afstand til Skytower, så der er rig mulighed for at nyde den fantastiske udsigt en dag efter skole.

Undervisningen

Undervisningen på skolen i Auckland er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale niveauopdelte klasser. 

Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og derefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende kurser på sprogskolen i Auckland:

  • Generelt Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge.
  • Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge
  • English for Business – Kontakt os venligst for mere information
  • Sprogkursus for undervisere
  • TOEFL Preperation med 30 lektioner pr. uge
  • IELTS Preperation med 30 lektioner pr. uge
  • TOEIC Preparation med 30 lektioner pr. uge​

OBS: 1 lektion har en varighed på 50 minutter.​

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

Værtsfamilie

​Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med morgenmad eller halvpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet.

Du får herigennem en unik mulighed for at komme tæt på det new zealandske folk, og lære kulturen at kende.

Kollegium:

En anden mulighed for indlogering er på skolens kollegium, som ligger i kort afstand til sprogskolen. På kollegiet har du dit eget private værelse med tilhørende bad, mens du deler køkken sammen med andre internationale studerende. Kollegiet råder desuden over et stort loungeområde, hvor du kan se TV. Der er mulighed for tøjvask, og fitness (mod merpris).

Indlogering på kollegiet er uden forplejning og skal være min. 2 ugers varighed.

Hotel:

Du har også mulighed for at blive indlogeret på hotel i Auckland. Sprogskolen samarbejder med flere hoteller, placeret i kort afstand til sprogskolen. Kontakt os venligst for yderligere info, hvis du ønsker at blive indlogeret på hotel.

OBS: Man skal være over 18 år for at kunne bo på skolens kollegium eller på hotel. Er du under 18 år, kan du kun bo hos værtsfamilie.

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen arrangerer hver uge et spændende og sjovt aktivitetsprogram. Nogle af aktiviteterne vil være gratis, hvor andre har en deltagerpris. Det er selvfølgelig frivilligt at deltage i aktiviteterne, men vi anbefaler dig at gøre det, da det ofte er rigtig sjovt, og der er rig mulighed for at få talt engelsk.

Nogle af de aktiviteter som sprogskolen arrangerer kan b.la. være cafeture, Rugby udflugt, besøg i Skytower osv.

Udover sprogskolens aktiviteter, vil der også blive arrangeret forskellige udflugter i weekenden. Dette er ikke inkluderet i sprogrejsens pris. Udflugterne kan b.la. gå til Rotorua, Taupo, eller til ski resorts.

Udflugterne kan bookes direkte gennem sprogskolen, når du er ankommet.

Transfer-service

Ved ankomst til Auckland International Airport kan du blive hentet af èn fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse.

Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformularen​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Amager Strandvej 392, 3. tv 

​2770 Kastrup

Kontakt info

Tlf.: 56 71 65 66

E-mail: eurostudy@eurostudy.dk