Programinfo: Eastbourne, England

50+

​Eastbourne har et indbyggertal på ca. 100.000, og denne destination har fungeret som én af de mest populære feriebyer i mere end 100 år. Byen er lille nok til at man kan nå rundt til fods, men stor nok til at have en mængde gode og spændende tilbud til de besøgende. Eastbourne er kendt mange steder i England, fordi den har en 8 km lang strandpromenade. De uspolerede landlige områder South Downs og Seven Sisters klipperne er begge beliggende i nærheden af byen. Et besøg på Beachy Head, den højeste klippe i Sydengland, er en nydelse med udsigt til det berømte røde og hvide fyrtårn. Byen har et mildt klima med mange solskinstimer hele året rundt, og det skaber de perfekte rammer for en behagelig og smuk sprogrejse.

Se kort, fakta og mere info om Eastbourne her.


UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

​​

Sprogskolen

Sprogskolen har undervist udlændige i engelsk i mere end 70 år, og den er blandt de mest anerkendte sprogskoler i England. Sprogskolen er en non-profit organisation, hvilket vil sige, at overskuddet hvert år kan gå til modernisering osv. Det betyder desuden, at det ikke er de økonomiske interesser, der bliver vægtet højst, da det vigtigste for skolen er at give de studerende den bedste service. Sprogskolen er beliggende i et stille område af Eastbourne, dog kun 2 minutters gang fra byens shoppingcenter og 4 minutter fra stranden. Sprogskolen benytter sig af 2 bygninger med 20 klasselokaler, student lounge, café og smukke haver.​

Undervisningen

Undervisningen på sprogrejsen i Eastbourne er som på alle vore andre sprogrejseprogrammer af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil ens engelskniveau blive testet, og herefter vil man blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til ens niveau. På denne 50+ sprogrejse er der inkluderet 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge.

Indlogering og forplejning

​På sprogrejsen til Eastbourne vil man blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Der er halvpension (morgen- og aftensmad, frokost i weekenden) inkluderet. Du vil få serveret måltiderne ved værtsfamilien, hvilket giver dig en unik mulighed for at øve dit engelsk over middagsbordet. ​

Aktiviteter og ekskursioner​

​På denne 50+ sprogrejse er der et fuldt arrangeret aktivitetsprogram, hvor du blandt andet vil komme på en heldagsekskursion og tre halvdagsaktiviteter om ugen. Du vil typisk have undervisning om formiddagen, og aktiviteter om eftermiddagen. ​

Transfer-service

Ved ankomst til London Gatwick har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og ligeledes retur ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmeldingen.


Rejseperioder

Der er fastlagte rejseperioder for dette program på 2-ugers varighed. Rejseperioderne i 2018 er:

13. maj - 26. maj 

27. maj - 9. juni

10. juni - 23. juni 

12. aug - 25. aug

26. aug - 8. sep

9. sep - 22. sep

I sprogrejsen til Eastbourne er følgende inkluderet:

  • EuroStudy​International's service før, under og efter sprogrejsen​
  • Niveautest ved ankomst til sprogskolen​
  • 50+ Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge á 45 minutter​
  • Standard undervisningsmaterialer​
  • Spændende eftermiddagsaktiviteter fra mandag til fredag​
  • 1 heldagsekskursion i weekenden​
  • Logi hos lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension​
  • Kursusbevis ved afslutning​

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for 50+, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info