Programinfo: Boston, USA

50+

​​Boston er beliggende på den nordøstlige kyst af USA i regionen New England, og det er den mest internationale by i Amerika. Boston er en utrolig spændende by, hvor bl.a. computerrevolutionen startede, og hvor det akademiske liv er koncentreret. Ikke nok med det, har byen også en rig historie og en fantastisk arkitektonisk arv. Nationens ældste og mest berømte universitet, Harvard, er beliggende her, sammen med ca. 60 andre colleges og universiteter. Uden for byen finder man et helt andet landskab med lange atlantiske strande og smukke bjerglandskaber. I weekenden vil man nemt kunne tage en tur til fx New York, Montreal, Vermonts Green Mountains og mange flere spændende steder. Dette er bestemt en by, man aldrig vil glemme!​

Se kort, fakta og mere info om Boston her.​


UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

​​

Sprogskolen

Sprogskolen i Boston er beliggende i det elegante Back Bay område tæt ved Charles River og den fascinerende offentlige park. Kun få gader væk fra skolen finder man gallerier, butikker, boghandlere og små hyggelige caféer. Sprogskolen er en af de mest anerkendte private sprogskoler i USA. Den har gennem årene opnået en lang række nationale og internationale anerkendelser, hvilket kun en sprogskole med høj undervisningskvalitet og gode fysiske rammer opnår. 

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Boston er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Den første kursusdag vil ens engelskniveau blive testet, og herefter vil man blive placeret i den klasse, der passer bedst til ens engelskniveau.​ Du vil modtage 20 engelsklektioner á 50 min. pr. uge.

Indlogering og forplejning

​Du kan vælge mellem følgende indlogeringsmuligheder på denne sprogrejse:

Værtsfamilie

​Indlogering hos lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med morgenmad. Det er muligt at tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad). Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.

Studiolejlighed

Hyggelig studiolejlighed beliggenede i Fenway området, cirka 20 min. med offentlig transport fra sprogskolen. Studiolejlighederne har køkken, TV, Wi-Fi, håndklæder, sengetøj og der er vaskefaciletter i bygningen. 

Aktiviteter og ekskursioner​

​På denne 50+ sprogrejse er der et fuldt arrangeret 50+ aktivitets- og udflugtsprogram. Du vil typisk have undervisning om formiddagen, aktiviteter om aften, samt en heldags udflugt i weekenden.

Transfer-service

Ved ankomst til Boston Logan Airport har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe en frem til logiet, og ligeledes retur ved hjemrejse, hvis dette ønskes.


Rejseperioder

Der er fastlagte rejseperioder for dette program på 2-ugers varighed:

20-01 - 03-02 - 2018​

07-04 - 21-04 - 2018

22-09 - 06-10 - 2018


ESTA-ansøgning​

Hvad angår indrejse i USA, vil det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, da sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 50 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette​link​.

I sprogrejsen til Boston er følgende inkluderet:

  • ​EuroStudy International's service før, under og efter sprogrejsen​
  • ​Niveautest ved ankomst til sprogskolen​
  • ​50+ engelskkursus med 20 lektioner á 50 minutter pr. uge​
  • ​Standard undervisningsmaterialer​
  • ​50+ aktivitets- og udflugtsprogram
  • ​Logi hos værtsfamilie eller i studiolejlighed
  • ​Kursusbevis ved afslutning​

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for 50+, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info