Programinfo: St. Julians, Malta

Young: 14-17 år​

Ud over at være en destination af typen ”sol, strand og sand” tilbyder Malta et stort udvalg af oplevelsesaktiviteter. Maltas rige historie ses i den unikke arkitektoniske arv. Bygningerne, paladserne, katedralerne og de forhistoriske templer gør et besøg på Malta til en meget udbytterig oplevelse.

Ud over den rige historie og kultur tilbyder Malta solskin og krystalklart vand, og Malta er det perfekte sted at dyrke vandsport, som fx sejlsport, dykning, windsurfing og meget mere. Når alt dette er sagt, er det tydeligt for enhver, at Malta er en fantastisk og meget populær destination til en sprogrejse for unge. Det maltesiske folk byder fremmede velkommen med stor imødekommenhed.

De nyder livet og deres brede smil fortæller, at de er et glad og venligt folkefærd.

Se kort, fakta og mere info om St. Julians her.

Rejseperioder 2017

Ankomst/afrejse på søndage​*

2-ugers sprogrejse

18/6 - 2/7 – 17​ - Få pladser

25/6 – 9/7 – 17​ - Få pladser

2/7 – 16/7 – 17​ udsolgt!

9/7 – 23/7 – 17​ - udsolgt!

16/7 – 30/7 – 17​ - Få pladser

23/7 – 6/8 – 17​

30/7 – 13/8 – 17​

​3-ugers sprogrejse

18/6 – 9/7 – 17​ - Få pladser

25/6 – 16/7 – 17​ - Få pladser

2/7 – 23/7 – 17​ - Udsolgt!

9/7 – 30/7 – 17​ - Udsolgt!

16/7 – 6/8 – 17​ - Få pladser

23/7 – 13/8 – 17​

4-ugers sprogrejse

18/6 – 16/7 – 17​ Få pladser

25/6 – 23/7 – 17​ - Udsolgt!

2/7 – 30/7 – 17​ - Udsolgt!

9/7 – 6/8 – 17​ - Udsolgt!

16/7 – 13/8 – 17 - Få pladser

*Ankomst og afrejse kan også finde sted på lørdage, hvis man ikke har mulighed for at rejse søndag. Vælger man at have ankomst lørdag og afrejse søndag, vil der være et ekstra gebyr på 770 kr. for den ekstra overnatning.

Bemærk at der ingen undervisning er på nationale helligdage.  29/6, 15/08 - 2017.

Sprogskolen vil så vidt muligt forsøge at kompensere for disse dage med ekstra undervisning på andre dage.

1 uges sprogrejse

Efterårsferie 2017​

Uge 42: 15/10 - 22/10 - 2017

​Priser 2017

1 uge: kr. 5700,- (prisen gælder kun påske- og vinterferien)

​2 uger: kr. 12.900,-

3 uger: kr. 18.800,-

4 uger: ​kr. 24.700,-

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​

Sprogskolen

Sprogskolen, Eurostudy samarbejder med, er én af de mest anerkendte på Malta, og den tilbyder en lang række flotte faciliteter, som egner sig perfekt til unge mennesker. Sprogskolen er beliggende i St. Julians, en populær by spækket med restauranter, caféer, en lækker lille badestrand og gode shoppingmuligheder. Sprogskolen har dog også undervisningslokaler på hotellet, Salini Resort, som anvendes til de unge på netop dette program, hvorfor undervisningen normalt foregår samme sted som indlogeringen.

Undervisningen

Undervisningen på skolen på Malta er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Alle undervisere er engelsktalende universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og du vil herefter blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau. På sprogrejsen til Malta vil du modtage 20 engelsklektioner pr. uge á 45 minutter.

Indlogering

Det lækre Salini Resort Hotel*** er beliggende i naturskønne omgivelser og bliver i sommerperioden brugt til sprogskoleelever, hvormed det fungerer som et slags kollegium med et rigtig godt studieliv. Hotellet er bestående af 208 værelser, og det er beliggende på det nordlige Malta, tæt ved Salina Bay. Fra hotellet er der udsigt over det smukke maltesiske landskab til den ene side og til den anden side det azurblå hav. Hotellet byder på en stor lækker swimmingpool med liggestole, tennisbaner og meget mere. Du vil blive indlogeret i et 3-4-sengsværelse med internationale studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge) af samme køn og aldersgruppe som dig selv. Der er naturligvis personale fra sprogskolen på hotellet 24 timer i døgnet. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde (af samme køn), har I mulighed for at anmode om at blive indlogeret på samme værelse.

Forplejning

Denne sprogrejse til St. Julians er med helpension, dvs. alle dine måltider er inkluderet i prisen. Du vil få serveret morgen- og aftensmad på hotellet. Din frokost vil som regel også blive serveret på hotellet medmindre man er på udflugt, hvor frokosten så vil være en madpakke man får udleveret.

Aktiviteter

På sprogrejsen til Malta vil der være inkluderet en bred vifte af eftermiddagsaktiviteter, således at der hver eftermiddag vil blive arrangeret sociale aktiviteter, som fx vandland, Medina-tur, Valletta-tur, strandtur, havnerundfart, skattejagt, drama, danseundervisning og meget mere.

Om aftenen vil der ligeledes være inkluderet en lang række spændende sociale aktiviteter, som fx velkomstfest, bowling, grill, talentshow, pizza, spil, poolparty, beachparty, karaoke, biograf og meget mere.

Ekskursioner

På denne sprogrejse er der ligeledes inkluderet en heldagsekskursion pr. uge, til fx Gozo, Comino, rundtur på Malta og meget mere.

Transferservice

Ved ankomst til Malta Lufthavn vil du blive afhentet af én fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til Salini Resort Hotel eller din værtsfamilie, og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse.

I sprogrejsen til St. Julians er følgende inkluderet:

  • EuroStudy International’s service før, under og efter sprogrejsen

  • Retur transferservice fra/til Malta Lufthavn

  • Indlogering på Salini Resort Hotel i flersengsværelse med helpension

  • Niveautest ved ankomst

  • Undervisningsmaterialer

  • 20 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser

  • Eftermiddags- og aftenaktiviteter som beskrevet ovenfor

  • 1 heldagsekskursion pr. uge

  • Kursusbevis ved afslutning

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge til St. Julians, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 8-17 år under programtypen Young. For unge i alderen 15-20 år er der flere valgmuligheder under programtypen GO.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info