Programinfo: London, Richmond

Young: 14-17 år​

​Denne sommersprogrejse er perfekt for de unge der ønsker at forbedre deres sproglige niveau og opleve en af de mest fascinerende hovedstæder i Europa. Selve undervisningen og indlogeringen finder sted på en imponerende smuk sprogskole, som er beliggende i ét af de smukkeste områder af London. Richmond-upon-Thames er for mange mennesker ét af de mest attraktive områder af London. Området har nemlig i hundreder af år været tilflugtssted for kongelige, rige og berømtheder. Med områdets royale parker og historiske bygninger, den smukke flodbred ved Themsen, en meget høj levestandard for lokalbefolkningen, et trygt nærmiljø samt et livligt centrum, er dette den bedste lokalitet for en sprogrejse for unge i London. Det centrale London, med alle de berømte seværdigheder, er mindre end 20 minutter med tog eller London's underground. Dette område er uden tvivl et af de smukkeste og hyggeligste områder i London!

Se kort, fakta og mere info om London her.

PRISER FOR 2018 KOMMER SNART

​​

Sprogskolen

Skolen er til dagligt et af de mest anerkendte universiteter i London, og det er grundlagt i året 1843 og var oprindeligt et uafhængigt college. I dag er det et internationalt universitet og anerkendt af både de engelske og amerikanske myndigheder. Sprogskolens hovedbygning er imponerende smuk med en autentisk facade, men indendørs med topmoderne faciliteter. Der er plads til 170 unge studerende fra hele verden.

Undervisningen

Undervisningen på skolen er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og derefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. Det er muligt at vælge mellem 20 eller 28 engelsklektioner á 45 minutter pr. uge. Prisen er den samme hvad enten du vælger 20 eller 28 lektioner. Undervisningsmaterialer er inkluderet.

Indlogering og forplejning

Du vil blive indlogeret på sprogskolens kollegium i et enkelt- eller dobbeltværelse med en studerende af samme køn og alder. Du vil ikke blive indlogeret sammen med en dansk, svensk eller norsk studerende medmindre du har et ønske om dette. Rejser man to sammen kan I dog anmode om at dele et dobbeltværelse, skolen vil gøre sit bedste for at imødekomme dette ønske, men vi kan ikke garantere at det er muligt.

​Denne sprogrejse er med helpension, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen.​ Du vil få serveret måltiderne i sprogskolens lækre kantine, og du får udleveret madpakker på de dage, hvor du er på ekskursioner.​

Regler og opsyn

Der vil altid være personale fra sprogskolen at finde på skolens kollegium 24/7. Det er obligatorisk at deltage i undervisningen, aktiviteterne og ekskursioner, medmindre man har en særlig tilladelse fra sine forældre. De unge må gerne færdes på egen hånd i Richmond, fx gå rundt i området i deres fritid, men sprogskolen opfordrer dog altid til at man altid følges med andre og man skal være tilbage på skolen senest kl. 19.45. Alkohol er ikke tilladt på skolens område og for unge under 18 år ifølge engelsk lovgivning

Aktiviteter og ekskursioner​

​I Richmond er der inkluderet et stort aktivitetsprogram, således at der vil foregå en masse spændende sociale aktiviteter uden for undervisningstiden. Hvis du vælger sprogkurset med 20 lektioner pr. uge, vil du hver eftermiddag og hver aften have mulighed for at deltage i sociale aktiviteter - dog vil der ikke være eftermiddags- og aftenaktiviteter på de dage, hvor du er på udflugt. Hvis du vælger 28 lektioner pr. uge, vil du i stedet for eftermiddagsaktiviteten have undervisning, men aftenaktiviteterne vil naturligvis være de samme.​ I Richmond er der inkluderet 2 heldagsekskursioner til f.eks. Londons spændende turistattraktioner. Du vil dog kun have 1 heldags-ekskursion i den sidste uge af dit ophold.

Transfer-service

Ved ankomst til London Heathrow, Gatwick eller Stansted lufthavn vil du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil transportere dig til dit logi i Richmond og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Ankomst og afrejse skal helst ske i tidsrummet 9-18.

I sprogrejsen til London, Richmond er følgende inkluderet​

  • Eurostudy International's service før, under og efter sprogrejsen
  • Indlogering i enkelt- eller dobbeltværelse med helpension
  • Niveautest ved ankomst
  • Undervisningsmaterialer
  • Standard engelskkursus med 20 eller 28 lektioner pr. uge

  • Eftermiddags- og aftenaktiviteter
  • 2 heldagsekskursioner pr. uge (dog kun 1 heldagsekskursion den sidste uge af dit ophold)
  • Kursusbevis ved afslutning
  • Retur transfer-service fra/til London Heathrow

Pris & tilmelding

Priserne for 2018 får vi i løbet af september/oktober og de vil blive tilgængelige snarest muligt. Hvis du ønsker nærmere info om et 2018-program allerede nu, så er du meget velkommen til at kontakte os. Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 8-17 år under programtypen Young. For unge i alderen 15-20 år er der flere valgmuligheder under programtypen GO.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info