Programinfo: Torbay, England

Voksne (18+​)

Området Torbay er en vid bugt med 3 byer strakt langt dens ca. 35 kilometer lange kysttrækning. Bugten byder på et fantastisk landskab med sandstrande og smukke vige, som adskiller det elegante Torquay i den nordlige del af bugten fra livlige Paignton i midten og fiskerbyen Brixham i den sydlige del. Den engelske Riviera, som området kaldes, er kendt for sit ideelle klima. Lange somre og milde vintre giver sammen med de lækre sandstrande og palmetræer en nærmest middelhavsagtig atmosfære. Torbay er berømt for sine turistattraktioner og aktiviteter. Sportsentusiaster vil kunne finde et bredt udvalg af faciliteter til land- og vandsport. Området er meget populært som feriested for englænderne selv, og derfor er der rigtigt mange hyggelige og smukke badehoteller i Torbay.​

Se kort, fakta og mere info om Torbay her.

Rejseperioder 2017

Ankomst/afrejse på Søndage

Du kan starte hver eneste mandag året rundt - så det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Ankomst til Torbay skal foregå på søndage, og ligeledes er afrejse på søndage.

​Priser 2017

2 uger:

30 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 10.500,-

30 lektioner, enkeltværelse på kollegium, uden forplejning: Kr. 9.800,-

4 uger:

30 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 19.100,-

30 lektioner, enkeltværelse på kollegium, uden forplejning: Kr. 17.700,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service fra/til London Heathrow ved ankomst og/eller afrejse (700 kr. hver vej)

Sprogskolen

​Sprogskolen i Torbay er beliggende i byen Paignton, i et stille, hyggeligt og trygt villakvarter, med tæt afstand til centrum af byen og den flotte strandpromenade. Der er kun 10 minutters gang fra Goodrington Sands, én af områdets mest populære sandstrande.

Skolen blev grundlagt tilbage i 1984, og den har derfor mange års erfaring i effektiv undervisning af udlændinge. Skolen har 31 rummelige undervisningslokaler, computerlokale med gratis internetadgang, lækker student lounge, café, boghandel og meget mere.​

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Torbay er som på alle vore andre sprogrejse-programmer af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale niveauopdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job.

Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på skolen i Torbay:​

  • Generelt Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 12 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Premium Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 6 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 12 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 6 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​English for Business med 30 lektioner pr. uge (bestående af 20 generelle engelsklektioner + 10 lektioner med fokus på business)​
  • ​Cambridge Eksamenskursus med 30 lektioner pr. uge - 10 ugers varighed​
  • ​Enetimer - vælg fra 2-30 lektioner pr. uge​
  • ​Ulønnet virksomhedspraktik (i kombination med sprogkursus)​
  • ​Sprogkurser for engelskundervisere

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejserne til Torbay har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsmuligheder:​

Indlogering hos værtsfamilie

​Du kan vælge at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Hos værtsfamilien vil du få serveret morgen- og aftensmad. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.​

Hvis du ønsker at holde prisen på et lavere niveau, er det muligt at blive indlogeret i et dobbeltværelse sammen med en anden international studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge). Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil I naturligvis kunne blive indlogeret i samme værelse, eller hos samme værtsfamilie i to enkeltværelser.​

Indlogering på sprogskolens kollegium​

En anden mulighed er at blive indlogeret på sprogskolens hyggelige kollegium, der er beliggende ca. 10 minutters gang fra sprogskolen. Kollegiet har rigtig gode faciliteter, som fx fællesområder, have, køkken og havudsigt fra visse værelser og opholdsarealer på kollegiet. ​​Du kan vælge mellem et enkelt- eller dobbeltværelse. Hvis du vælger et dobbeltværelse, vil du dele værelse med en anden international studerende, (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge) af samme køn og aldersgruppe som dig selv.​ Bemærk at indlogering på kollegium er uden forplejning​

Indlogering på hotel ​

Den sidste mulighed for indlogering er på hotel. Der findes en lang række hyggelige hoteller i Torbay-området, som du kan vælge imellem. Kontakt os venligst for mere information hvis du ønsker denne type indlogering. ​

Aktiviteter/ekskursioner

​Der er ikke inkluderet aktiviteter og ekskursioner i vores voksenprogrammer, men sprogskolen arrangerer hver uge diverse sociale og kulturelle aktiviteter og ekskursioner, som du vil kunne tilmelde dig og betale for, når først du er ankommet. Programmet for ugen hænger ofte ved skolens reception eller du kan spørge skolens personale efter dette.

​Transferservice

​Ved ankomst til London Heathrow Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen. Hvis du ønsker transfer, skal ankomst til Heathrow ske i tidsrummet 9-16, mens afrejse fra Heathrow skal ske i tidsrummet 13-18.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info