Programinfo: Santiago de Chile

Voksne (18+​)

Chile, et langstrakt land, der strækker sig mod den mystiske sydspids af verden og​er omsluttet af Stillehavet mod vest og Andesbjergene mod øst.​​Tag på dit livs sprogrejse og lær det spanske sprog i Chile og nyd et sandt paradis for naturelskere. Landets forbløffende geografiske og klimatiske forskelle omfatter uberørte strande, aktive vulkaner, glinsende søer, farverige ørkener, fugtige skove og gletsjere i Patagonien og Andesbjergenes maleriske toppe.​​Med verdens længste vandrerute og den længste kyst, bjerge så høje som 23.000 fod og udførligt konstruerede skiløjper, kajaksejlads, fiskeri, fugleliv, rafting, dykning, cykling, ridning, bjergbestigning og mere, vil du aldrig løbe tør for at finde på spændende aktiviteter ud over din spanskundervisning.​

Sprogskolen i Chile er beliggende i landets fantastiske hovedstad, Santiago de Chile. Der er omtrent 7,5 millioner indbyggere i denne imponerende storby, hvilket svarer til næsten 46% af landets befolkning. Der har gennem de seneste år været en kæmpe udvikling i byen, og den er nu blandt de rigeste og mest indbydende byer i Latinamerika.​

Som alle andre hovedstæder i verden har Santiago hele pakken, især når det gælder gastronomi i verdensklasse, shopping, kultur og natur. Byen er fyldt med en lang række spændende og store museer, passionerede teatre, indbydende og livlige caféer, gigantiske shopping centre og små hyggelige shopping arkader, samt de smukkeste og mest indbydende parker. Byen er naturligvis kæmpestor, og alene byens metronet byder på hele 101 togstationer fordelt over det meste af byen.​

Drømmer du om en sprogrejse til en af Latinamerikas mest imponerende og indbydende storbyer - så er Santiago de Chile det perfekte valg!

Se kort, fakta og mere info om Santiago de Chile her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver eneste mandag året rundt - og det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Du skal ankomme til dit logi dagen før kursusstart - om søndagen - og afrejse fra dit logi om lørdagen - dagen efter endt kursus.

​Priser 2017

2 uger:​

25 gruppelektioner, enkeltvær. hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 8.900,-

25 lektioner + 6 privatlektioner, enkeltvær. hos værtsfamilie., halvpension: Kr. 10.800,-

4 uger:

25 gruppelektioner, enkeltvær. hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 16.600,-

25 gruppe- + 6 privatlektioner, enkeltvær. hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 20.400,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, indlogering, transfer inkluderet osv, kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.​

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse (600 kr./vej)

Sprogskolen

Sprogskolen er beliggende i det område af Santiago de Chile, der hedder Providencia, hvilket er et af de pæneste kvarterer i byen, beliggende mellem de to vigtigste gader, hvor du nemt kan opnå forbindelse med offentlig transport. Der er vigtige metrostationer kun tre blokke fra sprogskolen, og ligeledes en lang række buslinjer, der kører tæt på sprogskolen.​

Skolen har blandt andet 7 klasselokaler, et multimedierum med fladskærm, DVD, køkken, mødelokale, lounge, barområde, hvor der er kaffe, te og småkager til rådighed hele dagen, en smuk for- og baghave, hvor det er muligt at slappe af blandt smukke træer og planter, og naturligvis meget mere. Sprogskolen har en lang række internationale og nationale godkendelser og udmærkelser bag sig. Der er i særdeleshed tale om én af de bedste og mest seriøse sprogskoler i Chile.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau.

Sprogkurser

Selve undervisningen finder sted i små, internationale, niveauopdelte hold. Dit spanskniveau vil den første kursusdag blive testet, og du vil derefter blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.

Du vil blive undervist af universitetsuddannede lærere, der alle brænder for at lære fra sig. Sprogskolen modtager studerende på alle spanskniveauer, fra begynder til meget avanceret.​ Der er max. 9 elever på hvert hold.

​Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Santiago:​

  • Intensivt kursus, 25 gruppelektioner​
  • Super intensivt kursus, 37 gruppelektioner​
  • Kombineret kursus, 25 gruppelektioner + 5 privatlektioner​
  • Privatundervisning, 10 lektioner/uge

OBS: 1 lektion svarer til 45 min.

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejserne til Santiago de Chile har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:​

Værtsfamilie ​

Du har mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Indlogering hos værtsfamilien kan være med enten morgenmad, halvpension eller helpension. Enhver form for pension er fra mandag-lørdag.

Indlogering i delelejlighed​

Du har mulighed for at blive indlogeret i en af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men du deler køkken, bad, stue osv. sammen med øvrige studerende. Indlogering i delelejlighed er uden pension.

Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil du have mulighed for at booke et dobbeltværelse.​

Aktiviteter/ekskursioner

Sprogskolen i Santiago de Chile arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som fx sightseeing, vinsmagning, madlavningslektioner, danseundervisning, museumsbesøg, gåture og meget mere.

Alle sociale aktiviteter og ekskursioner skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.​

Visse aktiviteter og udflugter vil være med gratis deltagelse, dog må man forvente udgifter til de fleste. Det er naturligvis frivilligt at deltage, men vi anbefaler, at man tager del i aktivitetsprogrammet.​

​Transferservice

Ved ankomst til Santiago de Chile Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse.

Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Inkluderet i prisen

Bemærk, at alle kurser på denne skole, uanset valg af logi, omfatter undervisningsmaterialer, mulighed for at tilmelde sig aktiviteter i ugentligt aktivitetsprogran, certifikat ved afsluttet kursus, nødtelefonnummer, tutorship, mm.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info