Programinfo: Milano

Voksne: 18+​

​Milano er byen, hvor tempoet og hverdagslivet lige er et niveau hurtigere end de fleste andre italienske byer. Milano er først og fremmest modeindustriens hovedstad, og den er en elegant by med sine brede boulevarder og hjemsted for den smukkeste italienske arkitektur. Byen er beliggende i det nordlige Italien, og der er mulighed for at flyve direkte til byens lufthavn fra Københavns Lufthavn Kastrup.

Med næsten to millioner indbyggere, er der virkelig tale om en verdensby. Byen er fyldt
med moderne design, klassisk kunst, forrygende fodboldkampe og den smukkeste arkitektur. Uanset om du elsker opera, eller du bare vil nyde en stille kop cappuccino på én af de mange hyggelige fortovscaféer, vil en sprogrejse til Milano være et fortryllende bekendtskab.


Byen er naturligvis først og fremmest modens højborg, og uanset om du køber eller blot vinduesshopper, vil et besøg rundt i de mange shoppinggader og butikker være den ultimative shoppingoplevelse. Alle førende italienske og internationale modedesignere er til stede i Milano, og byen er fyldt med små lækre, eksklusive butikker.

Alt i alt er Milano den ultimative destination for en sprogrejse, hvis der ønskes et ophold i modeindustriens italienske hovedstad med en charme og et byliv, der ikke findes magen til i hele Europa.

Se kort, fakta og mere info om Milano her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage, og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver eneste mandag året rundt - så det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst.

Vær opmærksom på at hvis du er helt nybegynder i italiensk vil der være særlige startdatoer. Kontakt os venligt for mere information. 

​Priser 2017

2 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 8.700,-
20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, uden forplejning: Kr. 7.100,-
4 uger:
20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 16.000,-
20 lektioner, enkeltværelse i delelejlighed, uden forplejning: Kr. 12.800,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse (1000 kr. pr. vej)

Sprogskolen

Sprogskolen i Milano har en central placering, i byens indbydende kommercielle kvarter. Placeringen gør det nemt for sprogskolens internationale studerende at besøge de mange kulturelle seværdigheder og nyde byens spændende tilbud. Den tætteste undergrundsstation er "Lima", hvortil der med lethed kan opnås forbindelse til byens mange andre spændende bydele.


Selve sprogskolen har til huse i en smuk og indbydende bygning opført i art-nouveau-stil, og byder blandt andet på 18 undervisningslokaler, dejlig lille have, gratis trådløst internet, lounge og meget mere.
Sprogskolen i Milano er blandt de mest anerkendte og seriøse sprogskoler beliggende i Italien, og den har en lang række internationale og nationale anerkendelser bag sig. Sprogskolen modtager året rundt internationale studerende fra hele verden.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Milano er som på alle vore andre sprogrejse-programmer af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit italienskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau.
​Der modtages studerende på alle italienskniveauer, fra begynder til meget avanceret niveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Milano:

  • ​Generelt Italienskkursus med 20 lektioner pr. uge i international, niveauopdelt klasse
  • Generelt Italienskkursus med 25 lektioner pr. uge i international, niveauopdelt klasse
  • Intensivt Italienskkursus med 30 lektioner pr. uge i international, niveauopdelt klasse
  • Enetimer med 20, 30 eller 40 lektioner om ugen

1 lektion på sprogskolen i Rom har en varighed á 45 minutter.​

Indlogeringsmuligheder

Indlogering hos værtsfamilie:

Du har en unik mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension. Hos værtsfamilien vil du få serveret morgen- og aftensmad. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.

Størstedelen af værtsfamilierne er beliggende med ca. 30-45 minutters transport til/fra sprogskolen.

Indlogering i delelejlighed:

En anden mulighed vil være at blive indlogeret i én af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed, men dele køkken, bad, stue osv. sammen med de øvrige studerende. Indlogering i delelejlighed er uden pension. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil du have mulighed for at booke et dobbeltværelse.


Indlogering på hotel:

Ønsker du indlogering på hotel er dette ligeledes en mulighed. Sprogskolen har et samarbejde med 2- til 5-stjernede hoteller i Milano. Kontakt os venligst for info.

Aktiviteter/Ekskursioner

Sprogskolen tilbyder hver uge et stort og varieret aktivitet- og ekskursionsprogram. Her får du rig mulighed for at øve dig i sproget på en sjov og spændende måde. De fleste aktiviteter og udflugter koster ekstra, som afregnes direkte med sprogskolen, når du er ankommet. 

Ekskursionerne kan blandt andet gå til Venedig eller Portofino. 

Transferservice

Ved ankomst til Milano Malpensa har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og ligeledes ved afrejse har du mulighed for at blive kørt tilbage til lufthavnen.

Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info