Programinfo: Los Angeles, ved UCLA

Voksen

​Alt hvad der sker i USA, sker altid i Los Angeles først. Taler vi om glamour, mode, kunst eller det amerikanske køkken, er Los Angeles, byen hvor fremtiden tager form, og her finder man selvfølgelig også forstaden Hollywood, som er underholdningshovedstaden over dem alle. Det er her, hvor de fleste film og tv-shows bliver optaget, og hvor mange af de kendte stjerner bor. Los Angeles er en multikulturel, anarkistisk og sprudlende by som aldrig sover.​ Los Angeles byder på alt, hvad hjertet kan begære - uanset hvilken forstad man vælger at besøge, vil der være utallige oplevelser og seværdigheder at vælge imellem. Over 140 forskellige nationaliteter er samlet i én by, og dette skaber en vis sammensmeltning af kulturer, og noget af én oplevelse for de besøgende. Los Angeles byder på små hyggelige og meget forskelligartede bydele som har sin helt egen atmosfære og charme.​

​Los Angeles er desuden et mekka for shopping elskere, så holder man af at få kreditkortet til at gløde, og det er uanset hvilket prisleje man har råd til, er der rig mulighed for at få sin lyst styret. Er man til strand er Venice Beach et oplagt sted at besøge - en lang strandpromenade som løber parallelt med stranden, og som er kendt for at være stedet, hvor de kreative og kunstneriske holder til. Det er et vibrerende område, hvor man ser bodybuildere spille med musklerne og skatere komme susende på deres skateboards.​

Alt i alt er Los Angeles den ultimative destination for en sprogrejse til dig der drømmer om at opleve byen, hvor alting sker og begynder!

Se kort, fakta og mere info om Los Angeles her.

​Priser 2017

2 uger:
20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 11.200,-

4 uger:
20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 20.900,-

​​

PRISER FOR 2018 KOMMER SNART​

Sprogskolen

Sprogskolen i Los Angeles har en fantastisk beliggenhed i den vestlige del af byen på lækre Wilshire Boulevard. Det er den perfekte beliggenhed tæt på Beverly Hills, Hollywood og kun to miles fra strandene i Santa Monica og Venice. Det er den perfekte beliggenhed for dit livs ultimative sprogrejse. Sprogskolen byder internationale studerende velkommen fra hele verden og her opnås hurtigt et yderst multikulturelt miljø.​

Sprogskolen byder blandt andet på 24 lyse og moderne klasselokaler, student lounge, computere og gratis trådløst internet. Sprogskolen i Los Angeles har opnået medlemsskab af en lang række anerkendte nationale og internationale kvalitets-organisationer, der sikrer den højeste kvalitet på markedet.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Los Angeles:​

  • Generelt Engelskkursus med 20 lektioner pr. uge*
  • ​Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge​
  • ​Enetimer​
  • ​Engelsk for erhvervslivet​
  • ​TOEFL eksamenskursus​
  • ​TOEIC eksamenskursus​
  • ​Cambridge eksamenskursus​
  • ​Academic Year eller semester program​

OBS: 1 lektion i Los Angeles har en varighed af 50 minutter​

*Det er muligt at tilkøbe et ubegrænset antal yoga-timer som supplement.

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen i Los Angeles arrangerer en lang række sociale aktiviteter flere gange om ugen. Ofte vil der være tale om, fx sightseeing i Hollywood, udflugt til Santa Monica og Venice Beach, samt museumsbesøg. Disse aktiviteter skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen. Visse vil være gratis at deltage i, mens andre vil kræve betaling.​

Indlogeringsmuligheder

På sprogrejsen til Los Angeles har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:​

Værtsfamilie​

Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med kun morgenmad eller med halvpension. Alle værtsfamilier er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens personale, så der sikres en høj standard og kvalitet af værtsfamilierne. Der vil være en max. transporttid til/fra sprogskolen på 60 minutter med offentligt transport.​

Delelejlighed​

Her vil du blive indlogeret i et enkeltværelse eller dobbeltværelse (med anden elev fra skolen) og dele de øvrige faciliteter som køkken, bad, stue osv. med andre internationale studerende. Indlogeringen er uden forplejning. I lejlighedskomplekset er der mulighed for at benytte faciliteter, som roof-top pool, jacuzzi, og fri Wi-Fi. Der vil være en transporttid på ca. 5 minutter til/fra sprogskolen.​

Skolens sommer kollegium (kun i juli og august)

​Skolens kollegium er beliggende på sprogskolens område. Her bliver du indlogeret i enkeltværelse eller dobbeltværelse (med anden elev fra skolen) og du vil få serveret morgenmad og aftensmad. På kollegiet vil der være mulighed for at benytte deres student lounge, swimmingpool, fitnesscenter samt boldbaner. ​

ESTA-godkendelse eller studievisum​

Hvad angår indrejse i USA, er det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, hvis sprogprogrammet kun er sammensat med max 18 lektioner á 50 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette ​link​.​

Vælger man derimod at tage på et kursus med mere end 18 lektioner per uge, skal der ansøges om studievisum. Dette er lidt mere omstændigt, og du skal helst starte ansøgningsprocessen mindst 2-3 måneder før afrejse, for at være sikker på at få dit visum i tide. Det er dit eget ansvar at ansøge om visum, men vi formidler selvfølgelig de nødvendige dokumenter og informationer fra sprogskolen.

Transfer-service

Ved ankomst til Los Angeles Airport (LAX) har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Denne service skal tilkøbes ved booking.

Pris & tilmelding

Priserne for 2017 finder du i den blå boks øverst til højre på siden. Priserne for 2018 får vi i løbet af september/oktober og de vil blive tilgængelige snarest muligt. Hvis du ønsker nærmere info om et 2018-program allerede nu, så er du meget velkommen til at kontakte os. Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info