Programinfo: Havana, Cuba

Voksne (18+​)

Den cubanske hovedstad er karakteriseret ved en blanding af storhed og forfald, og disse to modpoler er lette at få øje på i gadebilledet. Ved første blik udstråler byen stadig en atmosfære fra dengang, hvor spanske skibe lå fortøjet ved havnen, fulde af værdigenstande fra Sydamerika. Spor fra datidens velstand er stadig synlige i de majestætiske palæer malet i pastelfarver, og beliggende ved elegante pladser. På trods af årtiers fuldstændig misvedligeholdelse er Havanas charme dog forblevet stort set uforandret.

Det mest kendte sted i Havana er den berømte boulevard "de Malecón", der strækker sig ca. 7 kilometer langs kysten. Boulevarden starter i nærheden af den gamle bydel La Havana Vieja, hvor billedskønne og fascinerende levn fra fortiden særligt findes. I den anden ende af "de Malecón" ligger det mere moderne og luksuriøse kvarter Vedado, hvor elever fra sprogskolen indlogeres.

Se kort, fakta og mere info om Havana her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver mandag året rundt (undtagen ifm. helligdage). Det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Du skal ankomme til dit logi dagen før kursusstart - om søndagen, og have afrejse fra dit logi om lørdagen, dvs. dagen efter endt kursus.


​Priser 2017

2 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 10.900,-

20 lektioner, enkeltværelse i kollegium, halvpension: Kr. 10.500,-

4 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 17.800,-

20 lektioner, enkeltværelse i kollegium, halvpension: Kr. 16.990,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved afrejse kan tilkøbes for 300 kr. (transfer-service ved ankomst er inkluderet i de angivne priser)

  • Salsa lektioner – vælg mellem 4 eller 8 lektioner pr. uge (ekstra gebyr pr. uge kr. 400/640)

​Sprogskolen

Sprogskolen er beliggende i en smuk bygning, i området der hedder La Vibora, i den sydlige del af Havana. Sprogskolen har klasselokaler, fællesrum, bibliotek og multimedierum. Der er en gennemgående familiær atmosfære, og sprogskolens veluddannede og gæstfrie personale står klar til at give dig dit livs oplevelse på din sprogrejse til Havana.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Havana er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser (max 6 studerende per klasse). Personalet på sprogskolen er meget kendt for deres hjertevarme, og de hjælper gerne med at booke udflugter, flybillet og meget mere. Alle sprogskolens undervisere er universitetsuddannede, og de har en lang række kursus og godkendelser bag sig.

Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Havana:

  • ​Standard Intensivt spanskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 6 internationale studerende pr. klasse) + 4 kulturelle lektioner pr. uge
  • ​Standard Intensivt spanskkursus med 25 lektioner pr. uge (max 6 internationale studerende pr. klasse) + 4 kulturelle lektioner pr. uge

  • Enetimer - vælg mellem 5, 10, 15, 20, 25 eller 30 timer pr. uge
  • Travel & Study - 1 uge med 25 lektioners spanskundervisning efterfulgt af 1 uges rejse med kulturelle besøg på Cuba. Ring til os for at få mere info.

OBS: 1 lektion i Havana har en varighed af 45 minutter

Indlogeringsmuligheder

På sprogrejsen til Havana har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsmuligheder:

Værtsfamilie

​Du har mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Indlogering hos værtsfamilien er med halvpension, dog spises på sprogskolen sammen med de øvrige studerende.

Kollegium

Du har mulighed for at blive indlogeret på sprogskolens on-campus kollegium. Kollegiet er beliggende samme sted som sprogskolen, og det vil være muligt at vælge mellem enkelt- eller dobbeltværelse med halvpension.

Aktiviteter/ekskursioner

Sprogskolen i Havana arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, f.eks. sightseeing, dykkerture, besøg til turistattraktioner, museumsbesøg, danseundervisning og meget mere. Programmet for ugen hænger ofte ved skolens reception eller du kan spørge skolens personale efter dette.

Alle aktiviteter kan tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.

​Transferservice

Ved ankomst til Havana International Lufthavn har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Denne service er inkluderet i prisen ved ankomst til Havana, men skal tilkøbes hvis ønskes ved afrejse for 300 kr.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info