Programinfo: Fort Lauderdale, USA

Voksne (18+​)

Florida er kendt som ”Solskinsstaten” i USA og er hjemsted for verdensberømte turistattraktioner, som fx Walt Disney World, Everglades National Park og Kennedy Space Center. Floridas største shoppingcenter, Sawgrass Mills Mall skal nok få dit dankort til at gløde. ​

Glæd dig til at opleve USA's ultimative solskinsparadis. ​

​Fort Lauderdale er smukt beliggende med udsigt til Atlanterhavet, midt imellem Palm Beach og Miami City. Byen ligger ca. 45 minutters kørsel fra det centrale Miami, og den er kendt i området for kulturelle begivenheder, shopping og fantastiske sportsfaciliteter.

Området er bestående af mere end 100 forskellige havne med plads til mere end 50.000 yachts. Så hvad enten du er til strandture, kunst i de små gallerier eller til shopping, så kan Fort Lauderdale det hele.​​ Fort Lauderdale er den perfekte destination for dig, der gerne vil bo i sommerlige omgivelser tæt på strand, butikker og kunstgallerier!​

​Se kort, fakta og mere info om Fort Lauderdale her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver eneste mandag året rundt - og det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Ankomst foregår på søndage før kursusstart, og afrejse på lørdage efter endt kursus. ​

Priser 2017

2 uger:

24 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, morgenmad: Kr. 11.000,-

24 lektioner, enkeltværelse på kollegium, morgenmad: Kr. 13.100,-

4 uger:

24 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, morgenmad: Kr. 19.500,-

24 lektioner, enkeltværelse på kollegium, morgenmad: Kr. 23.800,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse fra Miami Lufthavn (600 kr. pr. vej)

Sprogskolen

​Sprogskolen i Fort Lauderdale har en beliggenhed i trygge og rolige omgivelser, med ca. 20 minutters bustransport til downtown. Sprogskolen har en lang række spændende faciliteteter, ud over undervisningslokaler, som fx lounge-område, bibliotek, udendørs swimmingpool, patio, aircondition og meget mere. Sprogskolen er desuden én af de allermest anerkendte og seriøse sprogskoler i Miami-området, og den er kendt for sin virkelig gode og seriøse engelskundervisning.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Fort Lauderdale er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Fort Lauderdale:​

  • Generelt Engelskkursus med 24 lektioner pr. uge (max 12 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​Intensivt Engelskkursus med 30 lektioner pr. uge (max 12 internationale studerende pr. klasse)​
  • ​English for Business med 30 lektioner pr. uge (bestående af 20 generelle engelsklektioner + 10 lektioner med fokus på business)​
  • ​Cambridge Eksamenskursus med 30 lektioner pr. uge - 10 ugers varighed​
  • ​Enetimer - vælg fra 2 til 30 lektioner pr. uge

ESTA-godkendelse eller studievisum

Hvad angår indrejse i USA, er det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, hvis sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 50 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette ​link​.​
​Vælger man derimod at tage på et kursus med mere end 20 lektioner per uge, skal der ansøges om studievisum. Dette er lidt mere omstændigt, og du skal helst starte ansøgningsprocessen mindst 2-3 måneder før afrejse, for at være sikker på at få dit visum i tide. Det er dit eget ansvar at ansøge om visum, men vi formidler selvfølgelig de nødvendige dokumenter og informationer fra sprogskolen.

Indlogering

​Du vil blive indlogeret på sprogskolens lækre on-campus kollegium. Kollegiet er beliggende i forlængelse af sprogskolen. Her er du tæt på studiemiljøet 24/7.

Der kan vælges mellem et enkelt- eller dobbeltværelse. Hvis du vælger et dobbeltværelse, vil du dele værelse med en anden international studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge) af samme køn og aldersgruppe som dig selv.​ ​På denne sprogrejse er der morgenmad inkluderet og som vil blive serveret i sprogskolens kantine.​

Aktiviteter/ekskursioner

Sprogskolen i Fort Lauderdale arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som giver dig en unik mulighed for at øve sproget samtidig med du møder nye mennesker. Skolens aktivitetsprogram kan variere fra uge til uge, og udflugter vil der være betaling for, som du betaler direkte til sprogskolen når du ankommer. Vi anbefaler at du tager del i det sociale program, da det giver dig en masse gode oplevelser, samtidig med du lærer et nyt sprog. ​

​Transferservice

Ved ankomst til Miami International Airport har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Denne service skal tilkøbes ved booking.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info