Programinfo: Dublin, Irland

Voksne (18+​)

Dublin er blandt Europas mest levende og dynamiske hovedstæder med omkring 1,7 millioner indbyggere inklusive forstæder, og et besøg til byen er et must for dig, der elsker storbylivet. Byen oser af det bedste inden for irsk kultur, kunst, musik og er derudover hjemsted for verdens fineste eksempler på georgiansk arkitektur.

Dublin minder mest af alt om en miniature storby, hvor det meste ligger i en behagelig gåafstand. At gå på pub efter arbejde er en integreret del af dublinernes hverdag, og så bor der virkelig mange unge mennesker i byen, hvilket alt sammen er medvirkende til at præge det skønne og farverige aften- og natteliv. Foruden nattelivet og de mange kulturelle begivenheder, udgør Dublin det perfekte udgangspunkt for en spændende udflugt. Det smukke hav, de imponerende bjerge og øvrige naturområder er alle beliggende inden for en times kørsel fra Dublin, og det giver storbyoplevelsen en ekstra dimension. Alt i alt er Dublin den ultimative destination, hvis du drømmer om en sprogrejse til en dynamisk storby af en overskuelig størrelse med én af de mest levende og gæstfrie befolkninger i Europa.

​Se kort, fakta og mere info om Dublin her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver eneste mandag året rundt - så det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst. Du skal ankomme til dit logi dagen før kursusstart - om søndagen - og afrejse fra dit logi om lørdagen - dagen efter endt kursus.

OBS! Hvis du er begynder i engelsk, vil der være særlige startdatoer:

03/01, 10/04, 08/05, 03/07 og d. 04/09.

Priseksempler 2017

2 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 8.200,-

4 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 14.700,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, indlogering, transfer inkluderet osv, kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse ( 550 kr. pr. vej)

Sprogskolen

Sprogskolen i Dublin er centralt beliggende i centrum af den smukke irske hovedstad. Den centrale beliggenhed gør, at du er tæt på byens mange kulturelle tilbud, spændende forretninger og ikke mindst de mange pubber. Selve sprogskolen har til huse i en bygning opført i georgiansk stil, og den har foruden de lyse og moderne undervisningsfaciliteter en kaffebar, opholdsrum til de studerende, gratis trådløs-internet, og bibliotek. Sprogskolen i Dublin er desuden én af de mest anerkendte og seriøse sprogskoler i Irland, og den har en lang række internationale og nationale anerkendelser bag sig. Sprogskolen modtager året rundt internationale studerende fra hele verden.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Dublin er som på alle vore andre sprogrejseprogrammer af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser på maks. 14 studerende. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. Der modtages studerende på alle engelskniveauer, fra begynder til meget avanceret niveau.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Dublin:

  • Standard Engelskkursus á 20 lektioner pr. uge
  • Intensivt Engelskkursus á 25 lektioner pr. uge
  • Super Intensivt Engelskkursus á 30 lektioner pr. uge
  • Engelsk for nyuddannede (Engelskundervisning og jobsøgningsteknikker)
  • Engelsk og golf (Standard Engelskkursus á 20 lektioner pr. uge + golftræning 3 gange pr. uge)

OBS: 1 lektion i Dublin har en varighed af 55 minutter.

Indlogeringsmuligheder

På sprogrejserne til Dublin har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:

Værtsfamilie

Du har en unik mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension (morgen- og aftensmad) fra mandag-fredag, og alle måltider i weekenden. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilierne. Størstedelen af værtsfamilierne er beliggende med ca. 30-45 minutters transport til/fra sprogskolen.

Hotel

​Hvis du ønsker en anden indlogeringsform end hos en lokal værtsfamilie, kan du blive indlogeret på et hotel i Dublin tæt på sprogskolen. Priserne for denne indlogeringsmulighed varierer alt efter det tidspunkt du ønsker at rejse på. Kontakt os venligst for mere info.

Aktiviteter/ekskursioner

​Sprogskolen i Dublin arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som giver dig en unik mulighed for at øve sproget samtidig med du møder nye mennesker. Skolens aktivitets- og udflugtsprogram kan variere fra uge til uge, og udflugter vil der være betaling for, som du betaler direkte til sprogskolen når du ankommer. Vi anbefaler at du tager del i det sociale program, da det giver dig en masse gode oplevelser, samtidig med du lærer et nyt sprog.

Transferservice

Ved ankomst til Dublin Airport har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Denne service er kun mulig hvis du bor hos værtsfamilie og skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen. Prisen for transferservice er (550 kr. pr. vej)

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info