Programinfo: Cusco, Peru

Voksne (18+​)

Den tidligere hovedstad i Inkariget, Cusco, er en fantastisk by at tage på sprogrejse til. Cusco er beliggende i det sydøstlige Peru med ca. 380.000 indbyggere. Byen var inkaernes hovedstad, og det menes, at det var planen, at byens grundplan skulle ligne en puma. Spanierne ankom til byen i år 1533, og den blev derefter en del af det store dominerende spanske imperium. Byen er i dag en turistmagnet af den anden verden, og den modtager hver eneste år mere end 2 millioner turister. Den smukke og indbydende by har siden år 1983 været på UNESCO's liste, og den er blandt de mest besøgte steder i Peru.

Når du lærer det spanske sprog i Peru, er du sikker på at være tryllebundet af en ubeskrivelig rigdom af spændende traditioner og mangfoldighed i enhver forstand. Denne destination er perfekt til at få en smagsprøve på Sydamerikas forskellige geografiske og imponerende landskaber. En sprogrejse til Cusco vil være den perfekte løsning for dig der ønsker en storbyoplevelse kombineret med Inkarigets vidunderlige historie og mystik!

Se kort, fakta og mere info om Cusco her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage​ og afrejse på lørdage

Du har mulighed for at starte hver mandag året rundt (undtagen ifm. helligdage). Det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato, der matcher dine ønsker og behov bedst.

Du skal ankomme til dit logi dagen før kursusstart, om søndagen, og have afrejse fra dit logi om lørdagen, dvs. dagen efter endt kursus.

​Priser 2017

2 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 5.600,-

20 lektioner, enkeltværelse i kollegium, halvpension: Kr. 6.300,-

4 uger:

20 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 9.990,-

20 lektioner, enkeltværelse i kollegium, halvpension: Kr. 11.400,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transfer-service ved ankomst og/eller afrejse (175 kr. pr. pers. per vej)

Sprogskolen

Sprogskolen er beliggende i det hyggelige, historiske centrum omgivet af smukke gamle bygninger og alle de butikker og markeder, du har behov for til indkøb og oplevelser. Kvarteret, hvor sprogskolen er beliggende, er et meget livligt kvarter, meget tæt på Plaza de Armas, et populært mødested i centrum af byen. Skolen har til huse i en smuk, antik 2-etagers bygning med +10 klasselokaler, indendørs gårdhave, fællesareal, multimedieværelse, auditorium, gratis Wi-FI og meget mere. Sprogskolen er én af de mest anerkendte og seriøse sprogskoler på markedet i Cusco, og den har en lang række internationale og nationale godkendelser bag sig.

Undervisningen

Selve undervisningen finder sted i små, internationale, niveauopdelte hold. Dit spanskniveau vil den første kursusdag blive testet, og du vil derefter blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. Du vil blive undervist af universitetsuddannede lærere, der alle brænder for at lære fra sig. Sprogskolen modtager studerende på alle spanskniveauer, fra begynder til meget avanceret.

Sprogkurser

Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Cusco:

  • Generelt Spanskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 8 internationale studerende pr. klasse)
  • ​Intensivt Spanskkursus med 20 lektioner pr. uge (max 8 internationale studerende pr. klasse) + 10 private lektioner pr. uge
  • Enetimer - 10 lektioner pr. uge
  • Spansk + kulturlektioner – 25 lektioner + 8 kulturlektioner pr. uge
  • ​Spansk + erhvervslektioner - 25 lektioner + 8 erhvervslektioner pr. uge
  • ​Spansk + medicinlektioner - 25 lektioner + 8 medicinlektioner pr. uge
  • ​Spansk + salsa – valgfrit Spanskkursus + 8 salsalektioner pr. uge
  • ​DELE Eksamenskursus​ – 20 lektioner pr. uge
  • ​Spanskkursus + frivilligt arbejde

OBS: 1 lektion på sprogskolen i Cusco har en varighed á 55 minutter.

Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejsen til Cusco har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:

​​Værtsfamilie

​Du har mulighed for at blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Indlogering hos værtsfamilien er med halvpension (morgen- og aftensmad). Alternativt kan du vælge indlogering i huse sammen med andre studerende som en slags bed & breakfast. Prisen er den samme for de to former for indlogering.

Kollegium

Du har også mulighed for at blive indlogeret på et enkelt- eller flersengsværelse på et af sprogskolens kollegier/hostels tæt på selve sprogskolen. At bo sammen med andre internationale studerende, giver en unik mulighed for at lære mere om andre kulturer og få nye venner fra hele verden. Indlogering på kollegium er med halvpension. Der vil være delebadeværelse, adgang til køkken, tv, internet, samt mange sociale aktiviteter.  

Aktiviteter/ekskursioner

Sprogskolen i Cusco arrangerer hver eneste uge en lang række spændende sociale aktiviteter og udflugter, som f.eks. sightseeing, vinsmagning, madlavningslektioner, danseundervisning, museumsbesøg, gåture og meget mere. Alle sociale aktiviteter og ekskursioner skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.

Visse aktiviteter og udflugter vil være med gratis deltagelse, dog må man forvente udgifter til de fleste. Det er naturligvis frivilligt at deltage, men vi anbefaler, at man tager del i fritidsprogrammet.

​Transferservice

Ved ankomst til Cusco Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info