Programinfo: Boston

Voksne: 18+​

​Boston er beliggende på den nordøstlige kyst af USA i regionen New England, og det er den mest internationale by i Amerika. Boston er en utrolig spændende by, hvor bl.a. computer og bioteck-revolutionen startede, og hvor det akademiske liv er koncentreret. 

Ikke nok med det, byen har også en rig historie og en fantastisk arkitektonisk arv. Nationens ældste og mest berømte universitet, Harvard, er beliggende her, sammen med ca. 60 andre colleges og universiteter. Uden for byen finder man et helt andet landskab med lange atlantiske strande og smukke bjerglandskaber. 

I weekenden vil man nemt kunne tage en tur til fx New York, Montreal, Vermont’s Green Mountains og mange flere spændende steder. Dette er bestemt en by, man aldrig vil glemme!

Se kort, fakta, og mere information om Boston her.

Rejseperioder 2017

Afrejse/ ankomst på lørdage

Der er startdatoer hver eneste mandag året rundt - så det giver dig en stor grad af frihed til at finde den dato der matcher dine ønsker og behov bedst. Ankomst sker på lørdage før kursusstart og afrejse sker ligeledes på lørdage efter endt kursus.

​Priser 2017​

2 uger:
24 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 12.400,-
24 lektioner, enkeltværelse på kollegium, halvpension: Kr. 15.000,-
4 uger:
24 lektioner, enkeltværelse hos værtsfamilie, halvpension: Kr. 22.000,-
24 lektioner, enkeltværelse på kollegium, halvpension: Kr. 26.500,-

OBS: Ønskes der andre kombinationer af antal lektioner, uger, indlogering, transfer osv., kan du til enhver tid kontakte os på eurostudy@eurostudy.dk og få et prisoverslag.

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​
  • Transferservice ved ankomst og/eller afrejse 950 kr. pr. vej

Sprogskolen

Sprogskolen i Boston er beliggende i det elegante Back Bay område tæt ved Charles River og den fascinerende offentlige park. Kun få gader væk fra skolen finder man gallerier, butikker, boghandler og små hyggelige caféer. Studerende på skolen i Boston kommer til at bo i en charmerende verdensklasse by, der er uforglemmelig. Sprogskolen er én af de mest anerkendte private sprogskoler i USA. Den har gennem årene opnået en lang række nationale og internationale anerkendelser, hvilket kun en sprogskole med høj undervisningskvalitet og gode fysiske rammer opnår. Sprogskolen har 19 klasseværelser, og et hyggeligt fællesområde, hvor man kan mødes i pauserne. På hele sprogskolen er der wi-fi. 

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Boston er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Der er et maksimum på 12 studerende i en klasse. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil ens engelskniveau blive testet, og herefter vil man blive placeret i den klasse, der passer bedst til ens engelskniveau.

Sprogkurser

​Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Boston: 

  • Generelt engelskkursus med 20 lektioner pr. uge
  • Semi intensivt engelskkursus med 24 lektioner pr. uge
  • Intensivt engelskkursus med 30 lektioner pr. uge
  • TOEFL forberedelseskursus med 30 lektioner pr. uge
  • IELTS eksamenskursus med 30 lektioner pr. uge
  • Sprogkursus for engelskundervisere

OBS: Én lektion har en varighed på 50 min. 

ESTA-godkendelse eller studievisum

Hvad angår indrejse i USA, er det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, hvis sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 50 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette ​link​.​
​Vælger man derimod at tage på et kursus med mere end 20 lektioner per uge, skal der ansøges om studievisum. Dette er lidt mere omstændigt, og du skal helst starte ansøgningsprocessen mindst 2-3 måneder før afrejse, for at være sikker på at få dit visum i tide. Det er dit eget ansvar at ansøge om visum, men vi formidler selvfølgelig de nødvendige dokumenter og informationer fra sprogskolen.

​Indlogeringsmuligheder

​På sprogrejsen til Boston kan du vælge mellem følgende indlogering:

Indlogering ved værtsfamilie:

Du kan vælge at blive indlogeret ved en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Værtsfamilien bor med ca. 30-60 min transporttid til sprogskolen. Du vil få dit eget enkeltværelse, men dele badeværelse med din værtsfamilie.

Indlogering på kollegium:

En anden mulighed du har for indlogering er skolens kollegium. Det ligger med kun 10 min gang fra sprogskolen, så her er du tæt på byen- og sprogskolens faciliteter. Man vil bo på flersengs-værelser, hvor hvert værelse har eget bad. Der vil bo mellem 2-4 studerende på hvert rum. Denne indlogering er med halvpension.

Indlogering i delelejlighed:

En tredje mulighed er at bo i en delelejlighed. Her vil du blive indlogeret på et enkeltværelse, og dele køkken og bad med andre studerende. Lejlighederne ligger med 20 min offentlig trasport til sprogskolen. Denne indlogering er uden forplejning.  

​Aktiviteter/Ekskursioner

På sprogskolen vil der hver eneste uge være arrangeret en lang række spændende sociale aktiviteter. Dette er en unik mulighed for at danne sociale relationer med de øvrige studerende på sprogskolen.

Der vil de fleste eftermiddage og aftener være mulighed for at deltage i aktiviteter.

​I weekenderne vil der ofte være arrangeret en heldagsudflugt, således at man har mulighed for at besøge andre byer end Boston.

Visse aktiviteter og udflugter vil være gratis, dog må man forvente udgifter til de fleste af aktiviteterne. Det er naturligvis frivilligt at deltage men vi anbefaler, at man tager del i aktivitetsprogrammet.

​Alle aktiviteter og udflugter skal tilkøbes efter ankomst til sprogskolen.​

​Transferservice

​Ved ankomst til Boston International Airport har du mulighed for at blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet. Denne service skal tilkøbes ved booking.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info