Programinfo: Los Angeles, Hollywood, USA - Engelsk og Film

GO: 16+ (de fleste deltagere er cirka 16-22 år)​

Dette er et 4-ugers program for unge over 16 år der vil opleve ægte filmmagi i Hollywood. Det er en enestående chance for at opleve hvordan det er at bo og studere i det fascinerende og ægte Hollywood – filmindustriens legendariske hjerte. Kurset er for dig der elsker film, og som ønsker at kombinere engelskundervisning med en introduktion til filmproduktion og teori.

Du vil komme til at arbejde med pre- og postproduktion og blive introduceret til film teori og praksis. Kurset vil bl.a. omhandle Hollywoods historie, forretningen bag filmproduktion, Storytelling, struktur, konceptudvikling, visuelle virkemidler, skuespilkunst, filmteknikker, lys og lyd, samt videoredigering.

Man bliver indlogeret i skolens off-site delelejligheder for unge, hvor der er hurtig og nem adgang til sprogskolen (15 minutters gang), samt til Hollywoods seværdigheder, herunder bl.a. den berømte Sunset Strip og Melrose Avenue. Der er inkluderet 2 sociale aktiviteter per uge, så der er også frihed til at lave ting på egen hånd.

Dette program er godt for filmentusiastiske, selvstændige, ansvarlige unge med masser af rejse- og oplevelseslyst.

Se kort, fakta og mere info om Los Angeles her.

Rejseperioder 2017

Ankomst på søndage/afrejse på lørdage

4 ugers sprogrejse

25/6 – 22/7 - 2017

23/7 – 19/8 - 2017

20/8 - 16/9 – 2017

​Pris 2017

4 uger: ​Kr. 27.800,-

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​

Sprogskolen

Dette program er arrangeret af en anerkendt sprogskole med mange års erfaring. Personalet er ungt, innovativt tænkende og imødekommende. Det er en lille sprogskole, der er placeret i hjertet af Hollywood. Sprogskolen er nyligt renoveret og byder på lækre og moderne faciliteter der bl.a. inkluderer rummelige klasselokaler, interaktive whiteboards, Apple mac filmredigeringsprogrammer, en lækker student-lounge, udendørs arealer med BBQ, samt Wi-Fi. Desuden er der masser af lokale caféer, restauranter, fitnesscentre og biografer i området. 

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Hollywood er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og derefter vil du blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. Der er max 15 elever på hvert hold.​ Undervisningen på dette program har fokus på filmproduktion og teori. Du vil få 20 filmproduktions- og engelsklektioner á 45 minutter pr. uge. Lektionerne består af en blanding af undervisning i engelsk sprog og filmproduktion, hvor al sprogundervisningen har fokus på filmproduktion (fx ift. ordforråd, grammatik mm.), og al undervisningen i filmproduktion har også fokus på sprogindlæring, således at der hele tiden fokuseres på begge dele.

Indlogering

Du bliver indlogeret i et dobbeltværelse sammen med en anden international studerende i en af sprogskolens delelejligheder, der ligger kun 15 minutters gang fra skolen. Du deler køkken og badeværelse med den anden studerende der bor i lejligheden. Der er fine fællesrum i lejlighedskomplekset, hvor man kan spise og socialisere sig med de andre beboere. Der er også vaskefaciliteter, wifi, og aircondition.

Forplejning

Forplejning er ikke inkluderet på dette program. Men der er basale køkkenfaciliteter i lejlighederne, og der er også et varieret udvalg af caféer og restauranter i nærområdet, samt gode indkøbsmuligheder.

Opsyn

Dette program er egnet for selvstændige og ansvarlige unge, som ​kan håndtere frihed under ansvar. Det er ikke obligatorisk at deltage i de udbudte aktiviteter, og de unge har frihed til at tage rundt i Los Angeles på egen hånd, hvis de ønsker det. Der er dog 24 timers opsyn i lejlighedskomplekset, og man kan få kontakt med skolens personale til enhver tid.

Aktiviteter

I Los Angeles er der inkluderet 2 gratis sociale og kulturelle aktiviteter om ugen. Aktiviteterne kan bl.a. omfatte filmaften, beach volleyball, besøg på museer, caféer, markeder og cykelture. Bemærk, at det er ikke obligatorisk at deltage i aktiviteterne, men derimod en valgfri mulighed. Du vil også kunne tilkøbe ekstra aktiviteter, når først du er ankommet.

Ekskursioner

På dette program er der ikke inkluderet ekskursioner i prisen, men skolen vil hver uge have spændende ekskursioner på programmet, som fx Disneyland, Museum of Contemporary Art, Kodak Theater, Universal Studio, Hollywood Walk of Fame, Lake Tahoe, San Fransisco, Beverly Hills, Big Bear Lake mm., som man kan tilkøbe fra uge til uge, når først man er ankommet.

Transfer

Ved ankomst til Los Angeles International Airport (LAX) vil du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil transportere dig til dit logi og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse.

I sprogrejsen til Hollywood er følgende inkluderet:

  • Eurostudy International's service før, under og efter sprogrejsen
  • 20 film- og engelsklektioner á 45 minutter pr. uge i international, niveauopdelt klasse
  • Indlogering i en af sprogskolens delelejligheder i dobbeltværelse
  • Adgang til filmproduktionsudstyr og filmredigeringsprogrammer
  • Niveautest ved ankomst
  • Kursusbevis ved afslutning
  • 2 eftermiddags- eller aftenaktiviteter om ugen
  • Undervisningsmaterialer
  • Transferservice fra/til Los Angeles lufthavn

ESTA-ansøgning

Hvad angår indrejse i USA, vil det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, da sprogprogrammet kun er sammensat med 20 lektioner á 45 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette link.

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge til Hollywood, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 15-20 år under programtypen GO. For unge, som er fyldt 18 år, er programtypen voksne også en mulighed.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info