Programinfo: Beijing, Kina

GO: 16-19 år​

​Sprogrejsen finder sted på én af de mest anerkendte, private sprogskoler beliggende i Kina, og undervisningen er derfor af allerhøjeste kvalitet.​Du behøver ikke at have kendskab til kinesisk for at kunne deltage i sprogrejsen Beijing, da der tilbydes særlige startdatoer for studerende, der ikke i forvejen har kendskab til sproget. Grib den unikke chance for at lære kinesisk i internationale rammer med en masse spændende sociale aktiviteter og ekskursioner.​

​Beijing (eller Peking som byen tidligere blev kaldt) er Folkerepublikken Kinas hovedstad. Beijing betyder "nordlig hovedstad" og som navnet antyder er byen ligeledes beliggende i den nordøstlige del af det gigantiske land. Byen er fyldt med spændende kulturelle oplevelser, imponerende bygningsværker og er en by i en rivende udvikling. Som Kinas hovedstad og den andenstørste by i Kina (efter Shanghai) kan man her finde mere end 3.000 års historie og over 20 millioner indbyggere. Med et areal på 16.808 km2 er Beijing det politiske, økonomiske og ikke mindst det kulturelle centrum for det mægtige Kina, mens det derimod siges at Shanghai er landets økonomiske centrum i stærk konkurrence med Hong Kong.​

Det er en by med en rig historie og har derigennem en utrolig stor kulturarv. Seværdigheder, som fx Den Forbudte By, som er byens gamle kejserresidens. Navnet kommer af at "almindelige" personer ikke havde adgang til området i kejserperioden, kun kejserfamilien. Den forbudte by er bestående af 800 bygninger med i alt 9.999 rum og er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.​

En anden af Kinas imponerende seværdigheder er Den Kinesiske Mur, som blev bygget i slutningen af det 13. århundrede og som er et forsvarsværk mod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer. Muren strækker sig fra Beijing i øst til Jiayapasset i vest, og der skulle ca. 300.000 mand til at bygge den 8.851,8 km lange mur, som består af både sten, klippestykker og stampet jord. Du vil blive forblændet af de utallige imponerende, elegante, smukke paladser, templer, haver og mure som alle er et besøg værd i Beijing. ​

Se kort, fakta og mere information om Beijing her.

Rejseperioder 2017

Ankomst/ afrejse på lørdage

2-ugers sprogrejse

24/6 – 8/7 – 2017​

8/7 – 22/7 – 2017​

22/7 – 5/8 – 2017​

5/8 – 19/8 - 2017​

​3-ugers sprogrejse

24/6 – 15/7 – 2017​

8/7 – 29/7 – 2017​

22/7 – 12/8 - 2017​

4-ugers sprogrejse

24/6 – 22/7 – 2017​

8/7 – 5/8 – 2017​

22/7 – 19/8 – 2017

​Priser 2017

2 uger: kr. 22.000,-

3 uger: kr. 32.250,-

4 uger: ​kr. 41.500,-

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring med super dækning
  • Afbestillingsforsikring​​

Sprogskolen

Sprogskolen i Beijing har en central beliggenhed i centrum af den store by, i tæt gåafstand til shoppingmuligheder og restauranter. Sprogskolen har på 15 lyse og moderne undervisningslokaler, hvilket skaber de bedste muligheder for effektiv sprogindlæring. Der findes desuden computere med internetadgang, gratis wi-fi, aircondiction, TV, lounge, kaffehjørne, balkon samt udendørsarealer.​

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Beijing er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job.

Den første kursusdag vil dit niveau i kinesisk blive testet, og derefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit niveau. I Beijing vil du modtage 20 lektioner á 50 minutter pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser med max 12 studerende pr. klasse.​

Indlogering

På sprogrejsen til Beijing vil du blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i dobbeltværelse med helpension. Du vil dele værelse med en anden international studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge), med samme køn og aldersgruppe som dig selv. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde (af samme køn), kan I anmode om at blive indlogeret på samme værelse. 

Forplejning

På denne sprogrejse til Beijing er der helpension inkluderet. Du vil få morgenmad og aftensmad hos værtsfamilien, og frokost på sprogskolen.

Aktiviteter

På sprogrejsen til Beijing er der inkluderet en bred vifte af sociale aktiviteter, således at der hver 5 eftermiddage om ugen vil blive arrangeret en sjov og interessant aktivitet. Disse vil fx kunne være: Kung Fu show, sightseeing rundt i byen, kalligrafi, kampsport, madlavning og besøg i Den Forbudte By.

Transferservice​

Ved ankomst til Beijing International Lufthavn vil du blive afhentet af én fra sprogskolen, som vil bringe dig frem til sprogskolen og ligeledes retur igen til lufthavnen ved afrejse. Afrejse og ankomst skal finde sted i tidsrummet 10-22.

Ekskursioner

På sprogrejsen vil der ligeledes være en inkluderet en heldagsekskursion hver lørdag, til fx Den Kinesiske Mur eller til Det Kinesiske Sommerpalads.

I sprogrejsen til Beijing er følgende inkluderet:

  • EuroStudy​ International’s service før, under og efter sprogrejsen​

  • Transferservice fra/til Beijing International Lufthavn (ankomst og afrejse skal ske i tidsrummet 10-22 på de nævnte datoer)​

  • Indlogering hos en lokal værtsfamilie i dobbeltværelse med helpension​

  • Niveautest ved ankomst til sprogskolen

  • ​Undervisningsmaterialer​20 lektioner i kinesisk á 45 minutter pr. uge i internationale, niveauopdelte klasser med max 12 studerende pr. klasse

  • ​5 ugentlige eftermiddagsmiddagsaktiviteter, fx Kung Fu Show, sightseeing, kalligrafi, kampsport, madlavning og besøg i Den Forbudte By.​

  • 1 heldagsekskursion hver lørdag til fx Den Kinesiske Mur eller Det Kinesiske Sommerplads​Kursusbevis ved afslutning​

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for unge til Beijing, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for unge i alderen 15-20 år under programtypen GO. For unge, som er fyldt 18 år, er programtypen voksne også en mulighed.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info