Grupperejser​

Eurostudy International hjælper gerne med at sende grupper af elever fra sprogfag til udlandet for at få suppleret sprogundervisningen derhjemme med undervisning af indfødte lærere og i de omgivelser, hvor sproget tales. Grupperejser er både relevante for folkeskole-, gymnasie-, aftenskole- og universitetsstuderende. De indfødte lærere på en sprogskole i udlandet kan give et indspark især i forhold til udtale, intonation, accent og mere flydende kommunikation, som det kan være svært at opnå i samme grad i sprogundervisningen derhjemme. Desuden bidrager en rejse til et land, hvor sproget tales, i høj grad til motivationen for fortsat at lære sproget.

På en gruppesprogrejse får både lærere og elever noget med hjem. Lærerne kan undervises sammen med eleverne eller for sig – og sammen kan elever og lærere få en masse kulturelle oplevelser, som arrangeres af lokalt kendte.

Vores erfaring med gruppesprogrejser

Eurostudy International har arrangeret gruppesprogrejser med seriøst fokus siden 1982 og har gennem årene haft grupper fra både gymnasier, handelsskoler, folkeskoler og aftenskoler afsted. Vi har blandt andet arrangeret rejser til Berlin, Brighton, Cambridge, Cádiz, Granada, Malta, Málaga, Madrid og London. Og vi har altid fået gode tilbagemeldinger på disse rejser.

Vi samarbejder med mere end 200 sprogskoler fordelt på alle 5 kontinenter. Det betyder, at vi kan skræddersy jeres sprogrejse til stort set hele verden og præcis, på det tidspunkt, hvor I ønsker at rejsen skal finde sted. Med en sprogrejse gennem Eurostudy får I en lang række fordele. Medarbejderne har en dels sprogfaglig, dels pædagogisk og dels turismefaglig baggrund og kan derfor sikre jer en yderst professionel vejledning.

Vi har udelukkende samarbejde med seriøse og anerkendte sprogskoler, hvor underviserne er højt kvalificerede og veluddannede. Disse gruppesprogrejser er specielt arrangeret til den skoleprofil, der ønsker en studierejse med et seriøst og fagligt indhold kombineret med spændende fritidsaktiviteter.

Vi skræddersyer efter jeres behov

Via vores kontakter i udlandet kan vi hjælpe jer med at designe lige den gruppesprogrejse, som I kunne tænke jer. Hvis I kun har nogle få dage eller en uge at rejse i, så hjælper vi og de lokalt kendte med at lave en plan for studierejsen, så I får oplevet så meget som muligt på den tid, I har til rådighed.​​

På en gruppesprogrejse vil sprogundervisningen oftest foregå om formiddagen og herefter kan eftermiddag og aften bruges til sightseeing, kulturelle aktiviteter mm. Sprogskolen vil i samarbejde med os hjælpe med at lave et unikt tilpasset program til jer.

Hvad er inkluderet?

Vi kan arrangere alt fra kursus til aktivitetsprogram, ekskursioner, indlogering, transfer-service og booking af fly – at sammen tilpasset efter jeres ønsker og behov, og de datoer I har mulighed for at rejse.​​

Planlægning

Vi anbefaler at rette henvendelse til os med jeres ønsker i god tid og gerne mindst 3-4 måneder før de ønskede rejsedatoer. I er velkomne til at ringe ind (56 71 65 66), sende en mail (eurostudy@eurostudy.dk) eller kigge forbi vores kontor til en uforpligtende samtale om jeres muligheder. For at kunne gå videre med planlægning og booking af rejsen, vil I skulle afgøre eller tage stilling til følgende:

  • ​Hvor mange elever og lærere skal med (cirka)?
  • Hvor vil I gerne hen?
  • Hvilken type indlogering ønsker I (kollegie, værtsfamilier, hotel)?
  • Hvilke typer aktiviteter og ekskursioner ønsker I på programmet?
  • Hvilken type sprogkursus ønsker I (fx 20 lektioner/uge)?
  • Hvor længe vil I gerne afsted og cirka hvornår?
  • Ønsker I transfer-service fra/til lufthavnen ved ankomst/afrejse?
  • Ønsker I flytilbud gennem os?
  • Har I et maksimalt budget og hvor går grænsen cirka?

Vi glæder os til at høre fra jer og hjælpe med at arrangere jeres gruppesprogrejse!

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info