Programinfo: Tenerife

50+​

​Tenerife er den største af de Canariske øer, beliggende i Atlanterhavet, og den bliver kaldt for "Øen med evigt forår". Tenerife er mest kendt for bjergkæden, der løber gennem øen, men turister kender dog bedst til den store vulkan Teide, der er den højeste bjergtinde i Spanien. Et af de mest attraktive og populære steder på øen er Loro Park med de storslåede botaniske haver og Europas største akvarium med pingviner og mange andre spændende attraktioner.

50+ programmet i Tenerife er designet til dig der ønsker at kombinere spansk undervisning i smukke omgivelser med kulturel fordybelse. De 2 uger er en motiverende kombination af klasseundervisning og et rigt integreret kulturelt program.

Rejseperioder 2017

Ankomst om søndagen og afrejse om lørdagen. ​

2-ugers sprogrejse

10/09 - 23/09 – 2017 – Udforsk Tenerifes vulkaner og natur

​Pris 2017

2 uger: kr. 11.400,-

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Transferservice fra Tenerifes sydlige lufthavn (TFS) for kr. 2100,-

Sprogskolen

Sprogskolen på Tenerife er beliggende i en typisk canarisk bygning i Puerto de la Cruz, ca. 5 minutters gang fra stranden og 10 minutters gang fra bycentrum. Bygningen består af 7 undervisningslokaler, et lærerværelse, en patio, kontor, multimedierum og et opholdsrum, hvor man kan se TV, læse avis eller bare slappe af før og efter sprogundervisningen. Sprogskolen er del af en verdensomspændende kæde af sprogskoler, og kvaliteten af undervisningen er noget af det mest seriøse, der findes på De Kanariske Øer.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen på Tenerife er som på alle vores andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil ens spanskniveau blive testet, og herefter man blive placeret i den klasse, der passer bedst til ens niveau. På 50+ sprogrejsen til Tenerife er der inkluderet 20 spansklektioner pr. uge.

Indlogering

Man vil blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier. Alle værtsfamilierne har WI-FI.

Ønsker man et privat badeværelse er der mulighed for dette. Her tillægges et gebyr på 400 kr. per uge til sprogrejsens pris. 

Forplejning

På denne sprogrejse til Tenerife er der halvpension inkluderet i prisen. Hos værtsfamilien vil man få serveret morgenmad og frokost. 70% af værtsfamilierne tilbereder en frokost-madpakke til deres indlogerede fremfor en sid-ned frokost hjemme.

Aktiviteter/ekskursioner

På denne 50+ rejse er der et fuldt arrangeret aktivitets- og udflugtsprogram inkluderet. Du vil typisk have undervisning om formiddagen og aktiviteter om eftermiddagen. Vælger du at rejse i februar vil aktivitetsprogrammet være centreret omkring Tenerifes berømte karneval. Vælger du at rejse til september vil aktiviteterne vedrøre Tenerifes natur og vulkaner. 

​​

Transferservice

Ved ankomst til Tenerifes nordlige lufthavn (TFN) vil du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til værtsfamilien. Denne service er inkluderet i rejsens pris. Flyver man derimod til Tenerifes sydlige lufthavn (TFS) tillægges et gebyr for transfer-service på kr. 2100,- til sprogrejsens pris.

I sprogrejsen til Tenerife er følgende inkluderet:

  • Eurostudy International's service før, under og efter sprogrejsen
  • Niveautest ved ankomst til sprogskolen
  • 50+ spanskkursus med 20 lektioner pr. uge
  • Socialt program med spændende aktiviteter hver aften og en aktivitet i weekenden
  • Transfer ved ankomst til Norte Tenerife Lufthavn (TFN)
  • Logi hos lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension
  • Kursusbevis ved afslutning​

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne spændende sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+,  erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info