Programinfo: Madrid, Spanien

50+​

Spaniens hovedstad Madrid er en af Europas mest spændende byer, hvor nyt og gammelt for alvor mødes. En by som aldrig sover, og som har alt det, man går og drømmer om.

En by, hvor man kan nyde en gåtur gennem de historiske gader, vinduesshoppe eller blot indånde den smukke gamle hovedstad og møde den venlige og altid hjælpsomme spanske befolkning. Man kan også nyde den lækre spanske mad på en af de utallige små tapasbarer, alle fyldt med lækre spanske specialiteter.

Madrid har meget mere end det! Byen er verdenskendt for sine museer, arkitektur og et livligt natteliv, som ikke findes bedre andetsteds. Madrid er og bliver den ultimative storbyoplevelse med et pragtfuldt varmt klima det meste af året.

​Se kort, fakta og mere info om Madrid her.

Rejseperioder 2017

Ankomst/afrejse på søndage

2-ugers sprogrejse

26/3 – 9/4 – 2017​

2/4 – 16/4 – 2017​

1/10 – 15/10 –​2017​

5/11 – 19/11 – 2017​

​Priser 2017

2 uger: kr. 10.600

Mulige tilkøb

  • Flybillet
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring​​

Sprogskolen

Sprogskolen i Madrid har hvert år mere end 2.000 internationale studerende, og de sætter en ære i at levere et af Spaniens bedste sprogundervisningsprogrammer. Der er 25 klasselokaler alle med aircondition, lounge, dvd-rum og bibliotek. Sprogskolen er en af de mest anerkendte og velansete i Spanien.

Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Madrid er som på alle vore andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, opdelte klasser. Alle undervisere er universitetsuddannede lærere, og de har derfor de helt rigtige kvalifikationer til at udføre dette job. Den første kursusdag vil ens spanskniveau blive testet, og herefter vil man blive placeret i den klasse, der passer bedst til ens spanskniveau. På 50+ sprogrejsen til Madrid er der inkluderet 20 spansklektioner á 45 minutter.

Indlogering/forplejning

Man vil blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i et enkeltværelse med halvpension. Morgenmad og aftensmad får du ved værtsfamilien. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.

Aktiviteter / Ekskursioner

På denne 50+ rejse er der et fuldt arrangeret aktivitets- og udflugtsprogram. Der vil være 4 kulturelle aktiviteter om ugen og de er specielt henvendt til sprogskolens 50+ studerende. Desuden vil der være en ekskursion i weekenden. Det kan fx være til Toledo eller Segovia.

Transferservice​

Ved ankomst til Madrid Lufthavn vil deltagerne blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dem frem til logiet. Der vil ligeledes være transport tilbage til lufthavnen ved afrejse. Dette er inkluderet i prisen.

I sprogrejsen til Madrid er følgende inkluderet:

  • EuroStudy ​International's service før, under og efter sprogrejsen​
  • ​Niveautest ved ankomst til sprogskolen​
  • ​50+ Spanskkursus med 20 lektioner pr. uge á 45 minutter​
  • ​50+ Aktivitetsprogram mandag til fredag​
  • ​1 heldagsekskursion i weekenden ​
  • ​Logi hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse med halvpension ​
  • ​Transferservice til og fra Madrid Lufthavn ​
  • ​Kursusbevis​

Tilmelding

Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til denne spændende sprogrejse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56716566 eller eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne, 50+, erhvervskurser, praktik, og frivilligt arbejde ved at følge disse links. Ønsker du en skræddersyet sprogrejse? Så læs mere her.

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info