Spanien

Sevilla

Sevilla

K​ort og godt

  • Indbyggertal: Ca. 700.000 indbyggere
  • Sprog: Spansk
  • Fun fact: Sevilla er hjemsted for Flamenco musik
  • Eurostudy anbefaler: Et besøg på Alcázar paladset, som er et af Spaniens kongepaladser, og som endnu er i brug. Besøg også den smukke have der er tilknyttet paladset.
  • Det skal du spise i Sevilla: Gå på opdagelse i Sevillas krogede gader og smukke torve, og nyd en lækker tapas på en af byens mange fortovsrestauranter.

Hvilke programtyper tilbyder vi i Sevilla

Sevilla - En fortryllende by

​Sevilla, hovedstaden i Andalusien med 700.000 indbyggere, betragtes som en af de smukkeste byer i Spanien og stedet, hvor gamle traditioner bedst holdes i hævd. 


En eksplosion af farverige kontraster såvel som det internationale mix af moderne og traditionel arkitektur gør, at Sevilla kan byde på et bredt udvalg af kulturelle attraktioner som flamenco, tyrefægtning, Semana Santa, aprilmarkedet og en livlig stemning i gaderne grundet sevillianernes åbne og venlige natur. Floden Guadalquirvir, Maria Luisa Parken, Katedralen, Det Gyldne Tårn og Plaza de Espãna er alle fortryllende steder, hvor besøgende kan føle byens evige, romantiske ånd.

Sprogskolen i Sevilla

Sprogskolen i Sevilla har en fantastisk beliggenhed kun et stenkast fra byens rådhus, katedralen og de kongelige paladser. Bygningen er i den klassiske sevillianske stil med romerske søjler, gårdhaven i midten og med flere solrige terrasser. Skolen er bygget specielt til undervisningsmæssig brug, og den har en maksimumkapacitet på ca. 450 internationale studerende. Sprogskolen har blandt andet 25 klasselokaler, bibliotek, læseværelse, fællesrum, boghandel og computerrum med internetadgang. Denne sprogskole er desuden én af de mest anerkendte i det sydlige Spanien, og den er anerkendt af en lang række internationale og nationale organisationer.

Programinfo og tilmelding

Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.​​

​​

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info