Rusland

Skt. Petersborg

K​ort og godt

  • Indbyggertal: 5 millioner indbyggere
  • Sprog: Russisk
  • Fun fact: Den russiske præsident Putin bor selv i byen.
  • Eurostudy anbefaler: Vi kommer ikke udenom at Vinterpaladset er det ultimative must see i Sankt Petersborg.
  • Det skal du spise i Skt. Petersborg: Borscht som er meget populært i Rusland, og anses for landets nationalret. Det er en suppe kogt på kål, oksekød, skank og rødbeder

Hvilke programtyper tilbyder vi i Skt. Petersborg

Skt. Petersborg - Ruslands stolthed!

​Byen, som den indflydelsesrige og stenrige zarfamilie benyttede som vinterresidens, er i dag en af de mest besøgte byer i Rusland. Baggrunden for denne popularitet er først og fremmest, at byen oser af det bedste inden for russisk kunst, kultur, arkitektur og den varmeste gæstfrihed. Det er her Rusland mødes med vesten - kulturerne mødes og brydes. Byen har officielt et imponerende indbyggertal på 5 millioner personer, men dette tal er med stor sandsynlighed noget højere pga. indvandring til byen fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.


Båndet mellem Danmark og Rusland har før i tiden været utrolig tæt, og Sankt Petersborg spiller da også en meget vigtig rolle i Danmarkshistorien. Prinsesse Dagmar af Danmark giftede sig i år 1866 med Zar Alexander den 3. af Rusland. Den danske prinsesse blev således moder til den sidste Zar (Nikolaj den anden af Rusland), og hun var Ruslands sidste enkekejserinde. Den danskfødte prinsesse Dagmar er da også gravlagt ved siden af sin mand i den smukke Isaac Katedral i centrum af byen, og det er et must at besøge som dansk turist.

Sankt Petersborg er nok mest berømt for det overdådige Vinterpalads, Hermitage Muséet og Kirov Balletten, der alle er tre attraktioner, som har formet og præget byens rige kulturliv og befolkning. Trods de imponerende kulturskatte er millionbyen dog i dag en moderne storby, hvor du kan få tilfredsstillet alle tænkelige storbybehov inden for shopping, kultur og gastronomi i verdensklasse.

Alt i alt er Sankt Petersborg den perfekte destination for en sprogrejse, hvis du ønsker at opleve det bedste inden for russisk kunst og kultur - krydret med et vestligt touch!


Sprogskolen i Skt. Petersborg

Vi samarbejder med en af de mest anerkendte og seriøse sprogskoler beliggende i det historiske centrum af Sankt Petersborg. Der er tale om den perfekte beliggenhed mellem det Russiske Museum, Mikahilovsky Zamok, byens store statscirkus og i nærheden af to af byens skønneste parker. Området byder på de smukkeste bygninger opført i den overdådige russiske stil, hyggelige gader, indbydende spisesteder og dejlige shoppingmuligheder. Den tætteste metrostation er Nevsky Prospekt/Gostiny Dvor, beliggende med kun 5 minutters gang til/fra sprogskolen.


Selve sprogskolen har til huse på anden sal i en af smuk historisk bygning opført i 1900-tallet. Her findes 13 dejlige, moderne klasselokaler, gratis trådløst internet, reception, opholdsarealer og meget mere.

Der er tale om en af de mest anerkendte og seriøse sprogskoler i Rusland, og den har en lang række internationale og nationale anerkendelser bag sig. Derfor vil denne sprogrejse være det oplagte valg for dig, hvis du ønsker en anerkendt sprogrejse med fokus på kvalitet og seriøsitet.

Praktisk

Da visse vaccinationer anbefales før en rejse til Rusland, henviser vi til de vaccinationsanbefalinger, som er udarbejdet af Sikkervaccination.dk. Alternativt kan man kontakte seruminstituttet eller egen læge for at få nærmere information herom.

Programinfo og tilmelding

Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Har du yderligere spørgsmål til programmet, kan du med fordel tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar. Tilmelding sker ved at udfylde vores tilmeldingsformular samt indbetale depositum - se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse om processen fra tilmelding til afrejse her.​​

​​​

Adresse

Axeltorv 6, 1. 

​DK-1609 København V​

Kontakt info