50+ Sprogrejser |
Det er blevet mere og mere populært for 50+´ere at bruge en del af den "modne" alder til at rejse ud for at opleve og suge informationer til sig. Vi tilbyder sprogkurser for netop denne aldersgruppe i 7 lande, hvor den kulturelle del af opholdet er et vigtigt element. Rejs ud med EuroStudy International og få et frisk pust fra den store verden!
Vi får ikke så sjældent henvendelser fra 50-årige eller ældre, som forsigtigt forespørger, om kurserne kun er for unge mennesker. Vores svar er klart og tydeligt nej, idet vore kurser er for alle aldre, og der er endda kurser specielt beregnet til denne gruppe, der ikke ønsker at befinde sig udelukkende blandt unge mennesker.
50+ kurser er kurser for mennesker i den modne alder, der ønsker at mødes med jævnaldrende i en international atmosfære, hvor opholdet er en blanding af sprogindlæring, kulturelle oplevelser og socialt samvær. Kurserne, som løber over 2 uger, er typisk placeret uden for højsæsonen, så opholdet kan finde sted i en afslappet atmosfære med tid til fordybelse i de mange oplevelser, som et sådant ophold byder på.
Klik her for at læse vores nye online katalog for
Destinationer & Programmer 2012
England
USA
Frankrig
Irland
Italien
Malta
Spanien
Tilbud til vore 50+ kursister!
Vi har netop indgået samarbejde med FirmaPlus, som har gode tilbud til aldersgruppen over 55 - blandt andet gode rabatter til dem, som har deltaget i ét af deres eller EuroStudy's kurser.Klik her for at besøge deres hjemmeside!
Kurserne
Sprogkurserne, som finder sted mandag til fredag om formiddagen, består af 15 eller 20 ugentlige lektioner på små hold, hvor kursisterne er inddelt efter deres sproglige niveau. Den første kursusdag bliver alle deltagere præsenteret for en sproglig test, som er bestemmende for, hvilket hold man bliver placeret på. Lærerne er alle universitets-uddannede og har en speciel interesse i netop denne aldersgruppe, og de sørger på bedste vis for at gøre undervisningen levende og interessant. Der bliver i undervisningstimerne i højere grad lagt vægt på samtale og praktisk sprogbrug frem for grammatikalsk fordybelse. På begynderholdet vil man f.eks. fokusere på at kursisterne kan begå sig i praktiske situationer som at spørge om vej, bestille mad og drikke på en restaurant, købe ind på markedet etc. De mere avancerede kursister vil gå i dybden med emner som kultur, historie, politik, samfundsforhold m.m.
Fritiden
Ud over sproglektionerne om formiddagen er der et varieret fritidsprogram, som udfylder de fleste eftermiddage og nogle aftener om ugen. Der kan være tale om besøg på lokale attraktioner, besøg på en restaurant, der serverer det pågældende steds specialiteter, teaterbesøg, danselektioner i f.eks. flamenco, musik udøvet af lokale musikere m.m. En heldagsekskursion i weekenden til et interessant sted indgår ligeledes ved de fleste af skolerne. Ved alle disse arrangementer bliver der taget hensyn til de deltagendes ønsker og behov, så det bliver den optimale oplevelse for alle deltagere.
Logi
Skolerne foreslår at kursister på 50+ kurserne bor hos lokale værtsfamilier, da det giver et godt indblik i det pågældende lands levevis. Herudover giver det mulighed for at praktisere det sprog, man er kommet for at lære.
Kursisterne bliver indlogeret i enkeltværelser med halvpension og indgår som en del af værtsfamilien. Denne kan dog vise sig at være en enlig person, der har lyst til at åbne sit hjem for en jævnaldrende fra en anden kultur.
For de, der ikke har lyst til at blive indlogeret hos en værtsfamilie, er skolen behjælpelig med at finde et passende hotel eller kollegium i nærheden af skolen.
Rejsen
EuroStudy International er gerne behjælpelig med at arrangere rejsen frem til den nærmeste lufthavn, hvor kursisterne som oftest bliver afhentet af personale fra skolen. Det giver en tryghed for den kursussøgende, hvis der er en helhed i arrangementet, og man derved ikke behøver bekymre sig om stort andet end at glæde sig til opholdet.
Forsikring
Vi råder alle vore deltagere i 50+ kurser til at tegne dels en afbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af afbud på grund af sygdom, og dels en rejseforsikring som dækker stort set alle de fortrædeligheder, man kan komme ud for under et ophold i udlandet.
Vi sender gerne oplysninger om begge slags forsikringer!
Kontakt venligst eurostudy@eurostudy.dk for flere oplysninger omkring 50+ Sprogrejserne.
Du kan klikke på nedenstående links for at komme direkte til de sprogrejser og sprogkurser der til passer bedst til dine ønsker og behov:
Sprogrejser året rundet - (minimumsalder 16 år)
Sprogrejser for unge i sommerferien
EuroStudy GO! Sprogrejser - 16 - 20 år i sommerferien
Sprogkurser for sprogundervisere - nye ideer til din sprogundervisning
Langtidsprogrejser - f.eks. 24 ugers sprogrejse
Sprogrejser for 50+ - specielt tilrettelagt med for aldersgruppen
EuroStudy WAUW! - billige sprogrejser
EuroStudy WORK! Frivilligt arbejde eller praktik i udlandet
EuroStudy EXAM! - anerkendte eksamenskurser
EuroStudy 1-til-1 - så bliver sprogundervisningen ikke mere målrettet



